
Et 200 meter højt kabeltårn er seneste tilføjelse til NKT’s højspændingsfabrik i Karlskrona, Sverige. Tårnet er en del af virksomhedens milliardinvesteringer og skal bruges i produktionen af højspændingskabler til energiomstilling i Europa.
Nu har kabelvirksomheden navngivet tårnet, som er det næsthøjeste i norden. Tårnet har fået navnet NKT Crown. Navnet afspejler den historiske arv i bynavnet Karlskrona, som direkte oversættes til Karls krone og henviser til Kong Karl XI, grundlæggeren af Karlskrona i 1680. det blev udvalgt blandt over 600 forslag, oplyser NKT i en meddelelse.
- NKT Crown er et fremragende navn. Tårnet er bygget for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter højspændingskabler drevet af overgangen til vedvarende energi. Det rejser sig nu som et symbol, der kroner de betydelige investeringer i fabrikken, den positive udvikling i Karlskrona og energiomstillingen. Det har været inspirerende at se den store deltagelse fra folk, der har foreslået navne til tårnet, som er ved at blive et lokalt monument for byens igangværende udvikling, siger Claes Westerlind, der er adm. direktør i NKT.
Tårnet indgår i en samlet udvidelse af fabrikken, som skal imødekomme stigende efterspørgsel efter højspændingskabler. Ifølge virksomheden afspejler navnet både Karlskronas historiske rødder og NKT’s rolle i den grønne omstilling.
Det nye kabeltårn er det højeste af de tre på fabrikken. Det skal indgå i produktionen af søkabler op til 640 kV, som kan levere strøm til op mod tre mio. husstande. I april blev udvidelsen anerkendt som det første strategiske net-zero projekt i EU under Net-Zero Industry Act.
Investeringen i hele fabrikken i Karlskrona beløber sig til 1,3 mia. euro. Udvidelsen skal stå færdig i 2027 og gøre fabrikken til verdens største producent af søkabler.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.