DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Institutleder på Niels Bohr Institutet Joachim Mathiesen og Ilkka Niemel præsident for Aalto Universitetet, underskriver en aftale om øget samarbejde om forskning i kvateteknologi.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Niels Bohr Institut indgår finsk-dansk aftale om fremtidsteknologi

Med kongeparret som vidne har Niels Bohr Institutet underskrevet en samarbejdsaftale med finsk universitet.
5. MAR 2025 11.19
Internationalt
Klima
Research & Development

Når to hoveder slår sig sammen, er der større muligheder for gennembrud - særligt når det handler om udviklingen af fremtidens teknologi - kvanteteknologi. Sådan lyder budskabet onsdag, i forbindelse med at Aalto Universitet i Finland og danske Niels Bohr Institutet har indgået og underskrevet en samarbejdsaftale om forskning i kvanteteknologi.

Det er sket med det danske kongepar og finske præsidentpar som vidner i forbindelse med et kongeligt statsbesøg i Finland. Aftalen er en hensigtserklæring, der er underskrevet af institutleder på Niels Bohr Institutet Joachim Mathiesen og Ilkka Niemelä, der har titlen som præsident for Aalto Universitetet.

Hensigtserklæringen indebærer, at de to parter vil samarbejde ved at udveksle medarbejdere, erfaringer og viden og samarbejde om forskningsprojekter inden for kvanteteknologi. Kvanteteknologien er en avanceret form for matematisk indretning af computere og ventes at kunne levere meget komplicerede beregninger, der ikke er mulige i dag.

Teknologien kan være med til at finde løsninger på klimakrisen, skabe medicinske gennembrud og styrke cybersikkerheden. Foruden at overvære underskriften mellem de to universiteter så kongeparret sammen med præsidentparret også Finlands første kvantecomputer, som er på universitetet. 

Den danske regerings strategi for kvanteteknologi blev præsenteret i 2023, hvor det fremgik, at Danmark skal være en af verdens førende inden for kvanteforskning. Som et led i Danmarks kvantestrategi vil der blive investeret over en mia. kr. i årene 2023 til 2027.

jel /ritzau/

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/niels-bohr-institut-indgaar-finsk-dansk-aftale-om-fremtidsteknologi

GDPR