
Netselskabet Radius har de seneste uger gennemført flere razziaer mod caféer og pizzariaer i hovedstadsområdet, hvor en række virksomheder er blevet taget i at føre strøm uden om elmåleren.
Selskabet har for nylig været på uanmeldt besøg hos omkring 50 spisesteder. I de gennemførte kontroller er der konstateret strømtyveri hos mere end hver tredje café og pizzaria. Ifølge selskabet er der bl.a. tale om spisesteder med et stort elforbrug fra blandt andet pizzaovne og udendørs varmelamper.
- Vi kan selvfølgelig ikke acceptere, at nogle kunder vælger at snyde, og derfor slår vi hårdt ned på strømtyveriet. I de seneste razziaer mod spisesteder i hovedstadsområdet har vi fundet strømtyveri hos flere end hver tredje af de undersøgte cafeer og pizzariaer. Virksomhederne skal vide, at vi arbejder tæt sammen med politiet, og når vi opdager strømtyveriet, så fører det til store bøder og i nogle tilfælde også fængselsdomme, siger Cäthe Bay-Smidt, der er funktionschef i Radius, i en pressemeddelelse. Hun fortæller, at selskabet nu vil politianmelde stederne og kræve pengene tilbage.
Sidste år opdagede Radius sager om strømtyveri for mere end 20 millioner kroner. Ifølge Radius ender udgifterne til strømtyveriet hos de øvrige kunder på elnettet. Derfor er der nu sendt et millionkrav til ejerne af de steder, der blev opdaget i at forbryde sig mod reglerne.
Selskabets driftsselskab Nexel har det seneste år øget indsatsen mod strømtyveri med flere medarbejdere. Selvom der opdages flere sager, vurderer Nexel, at problemet fortsat er udbredt.
Razziaerne bliver blandt andet iværksat på baggrund af analyser af forbrugsdata eller tip fra borgere. Nexel opfordrer derfor til, at man kontakter sit netselskab ved mistanke om strømtyveri, og oplyser, at henvendelser kan ske anonymt.
Opdateret 12:02
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.





















