Forskning, udvikling, test, demonstration og uddannelse står helt centralt for udviklingen af et klimaneutralt samfund i løbet af de næste 20 år, hvor der skal opføres hundredvis af energianlæg i gigawatt-størrelse - og endnu flere mindre anlæg. Det skriver organisationen.
Fremover vil Danish Alliance for Renewables under sit nye navn levere faglige anbefalinger til det politisk-administrative system om, hvordan forskningsmidler bedst kan gøre gavn for at fastholde innovation i den danske energibranche.
- Vind- og solenergi er etablerede teknologier, men der er fortsat brug for innovation for at matche en række globale trends. Vind- og solenergi er systembærende teknologier i Danmark og et stigende antal andre lande. Det stiller nye krav i forhold til konkurrencedygtighed, sektorintegration, sikkerhed og bæredygtighed, siger formanden for Danish Alliance for Renewables, Per Hessellund Lauritsen fra Siemens Gamesa.
Danish Alliance for Renewables bygger videre på de erfaringer og den ekspertise, Megavind har opbygget gennem de seneste årtier. Nu udvides mandatet, så alliancen omfavner flere teknologier, elnettet og det samlede energisystem, der tilsammen skaber den grønne omstilling i Danmark, i Europa og i verden.
- For at Danmark kan leve op til sine klimamål, skal vi satse på vores styrkepositioner - særligt vedvarende energi - og tænke på tværs med sektorintegration og i samlede energiløsninger. Vores formål er bl.a. at give troværdige anbefalinger og fagligt funderet vejledning om, hvordan vi får det til at ske via vedvarende innovation, siger Per Hessellund Lauritsen.
Danish Alliance for Renewables udgiver i dag publikationen ’Anbefalinger på vej mod et klimaneutralt energisystem,’ med centrale anbefalinger til forskning og udvikling i en verden med projekter i gigawatt-størrelsen.
jel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.