DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Hollandske Mammoet bruger SPMT'er som her på billedet. Forkortelsen står for 'self-propelled modular transporter'.
Mammoet

Mammoet skal flytte kæmpe monopæle til Thor

Den hollandske virksomhed for tung transport skal flytte 100 monopæle til Danmarks kommende største vindmøllepark, Thor, og Nordseecluster A, der er et andet af RWE’s havvindprojekter.
18. NOV 2024 12.22
Havne
Internationalt
Transport

Mammoet, der er en hollandsk virksomhed med speciale i tung transport og løft, har indgået en aftale med Buss Ports om at håndtere fundamenter til vindmøller for to af Europas største havvindprojekter – Thor i danske farvande og Nordseecluster A, der er et andet af RWE’s havvindprojekter, i Tyskland. Det skriver Mammoet i en pressemeddelelse.

Buss Ports er en del af den tyske Buss Group, som har over 100 års erfaring inden for havnelogistik. Buss Ports driver egne terminaler i blandt andet Stade nær Hamborg og Eemshaven i Holland samt samarbejder om terminaler i Sassnitz og Duisburg. Buss Ports tilbyder skræddersyede logistikløsninger med fokus på havvind og speciallogistik.  

Nordseecluster, med en planlagt kapacitet på op til 1,6 GW, er et af de største projekter inden for havvindenergi i Tyskland og opføres i to faser (A & B). Thor, med en planlagt kapacitet på mere end 1 GW, vil kunne forsyne mere end én million hjem og er Danmarks største havvindprojekt til dato.  

Mammoet skal stå for den fasede modtagelse, midlertidige opbevaring og afskibning af i alt 116 XXL-monopæle til begge vindmølleprojekter ved Buss Terminal Eemshaven i Holland. De største fundamenter vil veje omkring 1.700 ton og måle 96 meter i længden.  

Monopælene bliver aflæsset på kajen via en RoRo-rampe og transporteret ved hjælp af selvkørende modultransportere (SPMT'er) med monterede sadler.  

SPMT-trailerne vil derefter køre monopælene til opbevaringsdynger, hvor de klargøres til afskibning og transport til vindparkerne i tyske og danske farvande i Nordsøen.  

- Dette er en kompleks håndteringsoperation, hvor store komponenter til begge vindparker skal flyttes og koordineres på ét sted. Ved at kombinere vores specialudstyr til tung transport med vores ingeniørerfaring inden for håndtering af monopæle, er vi glade for at kunne understøtte udviklingen af disse betydelige havvindprojekter samtidig, siger Wouter Santen, der er projektleder hos Mammoet.  

- Mammoet har en dokumenteret erfaring med at håndtere monopæle sikkert og effektivt. At have dem med allerede i planlægningsfasen har været uvurderligt. Vi ser frem til samarbejdet, når vi går ind i samlingsfasen, tilføjer Marc Wegman, som er adm. direktør for Buss Terminal Eemshaven.  

Så sent som fredag morgen var Mammoet på arbejde på Esbjerg Havn, hvor en 2500 ton underdel til en vindmøllesubstation blev kørt om bord på transportskibet BIG LIFT Baffin med firmaets selvkørende SPMT'er.  

jel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/mammoet-skal-flytte-kaempe-monopaele-til-thor

GDPR