DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Maersk Drillings bestyrelse anbefaler aktionærer at takke ja til tilbud om aktiebyt

En enstemming bestyrelse i Maersk Drilling anbefaler virksomhedens aktionærer at sige ja til ombytningstilbuddet, som kommer i forbindelse med den forestående fusion mellem Noble og Maersk Drilling.
9. AUG 2022 10.20
Økonomi

Siden november sidste år har britiske Noble Corporation (Topco) og Maersk Drilling arbejdet hen mod en fusion. Som et led i den proces har Noble mandag sendt et tilbud til Maersk Drillings aktionærer om at ombytte deres aktier i Maersk til Topco-aktioner. Det oplyser Maersk Drilling i selskabsmeddelelse.

Konkret lyder tilbuddet på 1,6137 A-aktier af nominelt 0,00001 dollar hver i Topco for hver ombyttet Maersk Drilling aktie. Det tilbud anbefaler Maersk Drillings bestyrelse enstemmigt sine aktionærer at acceptere. 

- Fusionen med Noble bærer en stærk branchelogik. Sammen skaber vi en differentieret leverandør af offshore-boretjenester, som vil være i stand til at forbedre kundeoplevelsen gennem øget skala, global rækkevidde og brancheførende innovation. Fusionen vil skabe værdi for aktionærer og vil tilbyde investorer en unik mulighed for at drage fordel af markedsopsvinget, en robust finansiel position og et stærkt frit cash flow potentiale, hvilket alt sammen baner vejen for afkast af kapital til aktionærerne. Bestyrelsen anbefaler enstemmigt, at Maersk Drillings aktionærer accepterer tilbuddet, udtaler Maersk Drillings bestyrelsesformand, Claus V. Hemmingsen, i meddelelsen. 

Udover muligheden for aktieombytningen får Maersk aktionærerne også tilbudt op til 1.000 USD i betaling for at opgive retten til nogle af deres Topco-aktier. Tilbudsperioden for ombytningstilbuddet begynder 10. august 2022 og udløber  8. september 2022.

 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/maersk-drillings-bestyrelse-anbefaler-aktionaerer-at-takke-ja-til-tilbud-om-aktiebyt

GDPR