Den danske virksomhed Kamstrup trækker sig ud af både Rusland og Hviderusland. Det oplyser Kamstrup til Berlingske. Milliardvirksomheden Kamstrup holder til ved Skanderborg og producerer el-, vand- og varmemålere. Ifølge Berlingske blev beslutningen om at forlade landene truffet i marts på grund af Ruslands invasion af Ukraine. Og processen med at trække sig ud er i gang.
- Som reaktion på Ruslands invasion og aggression over for Ukraine tog vi i marts 2022 en beslutning om at lukke ned for al samhandel med Rusland og Hviderusland. Vores kontor, medarbejdere og lokale samarbejde med forhandlere er lige nu under afvikling efter gældende regler, skriver Louise Vestergaard-Hasen, der er brand- og kommunikationsdirektør i Kamstrup, til Berlingske.
Kamstrup har i Rusland haft en årlig omsætning på mellem fem og ti millioner kroner. Det er altså en meget lille del af virksomhedens totale omsætning, der i 2021 var 2,4 milliarder kroner. Den danske måler-virksomhed blev grundlagt i 1946 og har ansatte i over 20 lande verden over, skriver Kamstrup på sin hjemmeside. Kamstrup er ejet af det danske energiselskab OK.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.