
Kalundborg Havn realiserede i 2025 et overskud på 15,9 mio. kr. mod 12,4 mio. kr. året før. De samlede indtægter steg til 66,1 mio. kr. fra 59,4 mio. kr. i 2024, mens egenkapitalen voksede til 359,7 mio. kr., og soliditetsgraden nåede 67 pct.
Det oplyser Kalundborg Havn i årsrapporten for 2025.
Nettoomsætningen faldt i 2025 til 55,4 mio. kr. fra 57,2 mio. kr. året før. Til gengæld steg de samlede indtægter, fordi andre driftsindtægter voksede til 10,6 mio. kr. fra 2,2 mio. kr. i 2024. Stigningen skyldes især en avance på 9,4 mio. kr. ved salg af materielle anlægsaktiver samt 1,1 mio. kr. i erstatninger og optionsindtægter. Dermed var det ikke den underliggende havnedrift, der trak indtægterne op.
- Vi præsenterer et tilfredsstillende resultat, hvor Kalundborg Havn gennem en årrække har øget sin egenkapital støt, selvfølgelig med henblik på at kunne selvfinansiere fremtidige investeringer uden låneoptag bl.a. inden for elektrificering og bæredygtige løsninger samt nødvendige reinvesteringer i kajanlæg, sejlrender og infrastruktur på arealerne m.v.,” udtaler Kristian Kallenbach, bestyrelsesformand for Kalundborg Havn.
Resultatet af primær drift steg til 16,9 mio. kr. fra 12,5 mio. kr. året før, mens bruttofortjenesten voksede til 44,8 mio. kr. mod 40,6 mio. kr. i 2024.
Aktivitetsniveauet steg samtidig i løbet af året. Godsmængden voksede med 184.596 ton svarende til 21 pct., så den samlede mængde nåede 1.077.825 ton. Antallet af skibsanløb steg til 340 fra 329 året før. Driften bidrog med 23,2 mio. kr. til pengestrømmen, og de likvide beholdninger udgjorde 77,2 mio. kr. ved årets udgang mod 61,4 mio. kr. året før. Gælden til realkreditinstitutter blev reduceret til 163,0 mio. kr.
For 2026 forventer havnen en nettoomsætning på 54-57 mio. kr. og et resultat på 5-7 mio. kr.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.






















