
Japan satser stort på at genvinde sin tidligere status som førende halvledernation med udviklingen af verdens mest avancerede mikrochips. Den japanske regering har allerede bevilget 1.000 mia. yen til det statsligt støttede selskab Rapidus, svarende til ca. 48 mia. kr., som fra 2027 skal producere to-nanometer-halvledere i byen Chitose på øen Hokkaido. Det skriver den schweiziske avis Tages-Anzeiger.
For to uger siden blev det desuden offentliggjort, at regeringen vil stille yderligere op til 802,5 mia. yen til rådighed, svarende til ca. 38 mia. kr., som supplement til den oprindelige støtte. Den samlede offentlige satsning udgør dermed ca. 86 mia. kr.
Projektet ses som en strategisk modvægt til det kinesiske pres mod Taiwan, hvor verdens største chipproducent TSMC har hjemme. Rapidus skal sikre, at japansk industri i fremtiden kan få adgang til avancerede chips, også hvis den politiske situation i regionen forværres.
Bag Rapidus står otte japanske koncerner, heriblandt Toyota, Sony og Softbank. Ifølge planen skal den nye chiptype ikke bruges i almindelig bilindustri, men målrettes avanceret teknologi som kunstig intelligens.
- Der hersker en følelse af hastværk, siger Atsuyoshi Koike, der er adm. direktør i Rapidus.
Byen Chitose blev valgt som placering pga. sin infrastruktur og ledige erhvervsområder. De lokale myndigheder har hurtigt udvidet vandforsyningen for at dække fabrikkens behov, som alene til prototypeproduktion kræver 4000 kubikmeter vand om dagen.
Ud over selve fabrikken har Rapidus også tiltrukket nye virksomheder til byen, og befolkningstallet forventes at vokse markant over de næste ti år.
Flere eksperter har dog stillet spørgsmålstegn ved økonomien bag projektet. Kritikere advarer om, at japanske chips kan ende med at blive for dyre til det globale massemarked. Ifølge økonomiprofessor Atsushi Osanai fra Waseda-universitetet forsøger Rapidus at løse forretningsproblemer med teknologiske løsninger, hvor det i virkeligheden kræver en anden type strategi.
Halvledere spiller en central rolle i den grønne omstilling og i teknologisk udvikling generelt. De bruges blandt andet i elbiler, solceller, PtX-anlæg, smart grids, computere og datacentre, hvor de sikrer effektiv styring, energibesparelser og avanceret databehandling.
jel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.