DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
(Arkivfoto.)
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Installatør advarer: Kunder mister kvalitetsstempel efter afskaffelse af VE-godkendelsesordning

VE-ordningen, som blev indført i 2013 for at sikre kompetencer i installationsbranchen, blev afskaffet 1. juli 2025. Det er skidt nyt forbrugerne, mener virksomhed.
19. AUG 2025 15.03
Uddannelse

Den landsdækkende VE-godkendelsesordning, som siden 2013 har stillet krav til installatører af solceller og varmepumper, blev afskaffet 1. juli 2025.  VE-godkendelsen har blandt andet fungeret som dokumentation for, at installatører har gennemgået særlig efteruddannelse. Derfor er afskaffelsen skidt nyt for forbrugerne.

Det mener i hvert fald direktør Torben Steffensen fra VS Automatic. Virksomheden har været VE-godkendt siden 2019, mener, at afskaffelsen gør det vanskeligere for kunder at vurdere installatørers faglige niveau.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at VE-ordningen er blevet afskaffet. Det bliver sværere for vores kunder at vurdere, hvilken installatør der er den mest kompetente til opgaven, da VE-godkendelsen hidtil har været et vigtigt kvalitetsstempel, siger Torben Steffensen, der er adm. direktør i VS Automatic, i en pressemeddelelse.

Brancheorganisationen TEKNIQ har ligeledes udtrykt bekymring for, at afskaffelsen kan få konsekvenser for kvaliteten, fordi VE-godkendelsen tidligere har været et adgangskrav til visse støtteordninger.

Årsagen til afskaffelsen er, at myndighederne har vurderet, at en særskilt godkendelsesordning ikke længere er nødvendig, da el- og vvs-virksomheder i forvejen er underlagt autorisationslovgivning og faglige krav. Uddannelsesinstitutionerne har desuden opdateret deres undervisning, så den stemmer overens med branchens behov.

Det er heller ikke længere nødvendigt at være VE-godkendt for at kunne montere varmepumper med tilskud fra varmepumpepuljen. En autorisation og registrering hos Sikkerhedsstyrelsen er nu tilstrækkeligt.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/installatoer-advarer-kunder-mister-kvalitetsstempel-efter-afskaffelse-af-ve-godkendelsesordning

GDPR