Det er en vigtig milepæl for den grønne omstilling, at et bredt flertal i Folketinget fredag har besluttet at fjerne det udskældte prisloft, som gør det vanskeligt at udnytte overskudsvarmen fra blandt andet de mange datacentre, der skyder op i Danmark. Sådan lyder det fra Ingeniørforeningen, IDA, der glæder sig over, at det nu bliver langt lettere at integrere grøn overskudsvarme i fjernvarmenettet.
- Klimamæssigt er det tåbeligt, at vi på den ene side har tilladt udbygning af voldsomt energislugende datacentre med rekordfart, mens vi på den anden side har blokeret for, at forsyningsselskaberne kan udnytte overskudsvarmen effektivt, siger Jens Dahlstrøm, der er chefkonsulent for klima og energi i IDA.
Prisloftet blev indført i 2018 for at forhindre energiselskaber i at udvikle urentable projekter, der vil give højere varmeudgifter for forbrugerne. Men det rammer i høj grad datacentre, hvor temperaturen på overskudsvarmen er forholdsvis lav, og hvor der derfor skal investeres i varmepumper, som booster temperaturen op til et passende niveau for at indgå i fjernvarmenettet. Prisloftet har blandt andet stået i vejen for at udnytte overskudsvarmen fra Apples datacenter ved Viborg, selv om Apple tilbød varmen gratis ved åbningen i 2020.
- Overskudsvarme fra industri og datacentre har potentiale til at opvarme hundredtusinder af parcelhuse. Derfor har det været absolut magtpålæggende for os at få fjernet de barrierer, der forhindrer, at vi udnytter overskudsvarmen maksimalt, siger Jens Dahlstrøm, der understreger, at EU også presser på for, at medlemslandene i højere grad udnytter potentialet i overskudsvarme.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.