DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Højere tilskud skal få flere danskere til at droppe olie- og gasfyr og vælge varmepumpe

Tilskuddet til at skifte gas- og oliefyr ud med varmepumpe stiger næste år fra 17.000 til 27.000 kr. Branchen kalder det et nødvendigt skridt for at fremme den grønne omstilling.
21. NOV 2025 9.50
Energi

Fra næste år får boligejere et større økonomisk incitament til at udskifte gas- eller oliefyret med en varmepumpe. Ifølge Energistyrelsen stiger tilskuddet i Varmepumpepuljen fra 17.000 til 27.000 kr., og det vækker tilfredshed hos branchen, der længe har efterlyst stærkere økonomiske rammer for den grønne omstilling. Det oplyser Varmepumpeindustrien i en pressemeddelelse.

- Den højere støtte giver flere mulighed for at tage det næste skridt. Det er et velkomment løft, der kan få flere til at udskifte gas- og oliefyr, siger Niels Peter Skov, der er formand for Varmepumpeindustrien, VPI.

Ifølge en analyse fra Voxmeter, udarbejdet for Varmepumpeindustrien, kender kun omkring halvdelen af danskerne til Varmepumpepuljen. Branchen mener derfor, at en styrket indsats for at udbrede kendskabet er nødvendig, hvis ordningen skal udnyttes fuldt ud.

- Vi oplever, at tilskuddet i sig selv ikke skaber nok aktivitet. Alt for få kender til ordningen. Derfor bør markedsføringen styrkes, så flere danskere opdager, hvor meget de kan spare – både i økonomi og CO2 – ved at skifte til en varmepumpe, siger Niels Peter Skov.

Samtidig viser tallene, at kun hver tiende varmepumpe i dag sælges med tilskud, selvom der fortsat er midler i puljen. Branchen ser derfor et stort potentiale i det forhøjede tilskud, men peger også på behovet for stabile rammer.

Varmepumpeindustrien foreslår, at puljen fra 2027 omdannes til et fradrag, så både virksomheder og boligejere får større forudsigelighed i planlægningen af investeringer og kapacitet.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/hoejere-tilskud-skal-faa-flere-danskere-til-at-droppe-olie-og-gasfyr-og-vaelge-varmepumpe

GDPR