
Regeringen præsenterede mandag sit længe ventede udspil til en grøn skattereform. Regeringens udspil, "Grøn skattereform #1", er et udspil til en første fase af tre i en reformering af det danske afgiftssystem.
Da skatteminister Morten Bødskov (S) og klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) præsenterede udspillet, gjorde de klart, at dette var et socialdemokratisk udspil og politik.
I udspillet står det da også klart, at den grønne omstilling ikke må ske på bekostning af vækst og arbejdspladser, som statsminister Mette Frederiksen tidligere har slået fast.
Både støttepartier og Klimarådet havde ønsket sig en ensartet CO2-afgift, og regeringen omtaler også en ensartet afgift som "teoretisk set den mest omkostningseffektive måde at sikre en omkostningseffektiv indfrielse af 70 pct. målsætningen".
Der ligger dog et stort udviklingsarbejde før, at man kan indføre sådan en CO2-afgift.
Pisk og gulerod
I stedet for en ensartet CO2-afgift hæver regeringen den nuværende energiafgift for erhverv. For industrien med akmindelige processer hæves energiafgiften fra 4,5 kr. pr GJ til 10,5 kr. pr GJ med indfasning fra 2023, mens for virksomheder med mineralogiske processer vil energiafgiften stige fra 0 kr til 6 kr pr GJ med indfasning fra 2025.
I alt forventer regeringen, at disse tiltag vil reducere C02-udledningen med 0,5 mio. ton i 2025.
Mens regeringen vil hæve energiafgiften, vil man samtidig indføre en række erhvervspolitiske lempelser for ca 4,5 mia. kr. fra 2021 til 2025. Den "grønne kickstart" skal hjælpe det omfattede erhvervsliv til at omstille sig.
De erhvervspolitiske tiltag forventes at styrke beskftigelsen med omkring 2.500 personer i 2021 og knap 5.000 i 2022. Samtidig forventer regeringen, at BNP styrkes med 0,15 pct. i 2021 og 0,25 pct. i 2022.
Flere faser er nødvendig
Regeringen skriver selv, at drivkraften i udspillet er en mere ensartet beskatning af klimabelastende udledninger. I de kommende faser, vil regeringen forsøge, at indrette et afgiftssystem på en måde, så afgiftsniveauet i højere grad afspejler de klimabelastende udledninger.
Regeringen vil desuden udvide afgifter til områder, som i dag er er fritaget for afgifter, som eksempelvis olieindvending og -raffingering.
Det er dog vigtigt, at "afgifts- og tilskudssystemet indrettes under hensyn til dansk erhvervsliv, arbejdspladser og konkurrenceevne, så produktion ikke flyttes til udlandet".
Forhandlinger om CO2-afgift
Regingen har med sit udspil indkaldt til forhandlinger. Her står det klart, at der kommer til at være en hård kamp om indførelsen af en ensartet CO2-afgift.
Regeringens støttepartier og Venstre i blå blok har meldt ud, at de gerne så en CO2-afgift i skatteudspillet, hvilket bakkes op fra flere sider af eksempelvis SMV Danmark, Dansk Erhverv, Dansk Naturfredningsforening og Klimarådet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.