Mandag har Danmarks Eksport- og Investeringsfond besluttet at tildele fem projektet som bl.a. Siemens Gamesa, Niebuhr Gears og H2Giga står bag støtte på i alt 634,1 mio. kr. fra den grønne investeringstøtteordning, som regeringen nedsatte i december sidste år.
Støtten går til projekter, som i alt vil løbe op i investeringer for godt 4,2 mia. kr., og går til projekter, som enten udvide produktionen eller etablere ny produktion i Danmark. Og pengene er godt givet ud, tilkendegiver Green Power Denmark i en pressemeddelelse.
- Uden denne hjælp er der stor risiko for, at virksomhederne ellers vil investere i andre lande i Europa, hvor der er lukrative ordninger med statsstøtte. Det er den rå virkelighed, at kampen om de grønne investeringer og arbejdspladser lige nu også bliver udkæmpet med statsstøtte i ryggen, siger Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark.
Investeringsordningen er målrettet virksomheder, som producerer vindmølleteknologi og elektrolysatorer i Danmark. Det er en forudsætning for at få støtte, at virksomhederne kan påvise, at de ville kunne modtage støtte i et andet land.
- Virksomhederne står foran enorme investeringer i de kommende år. Derfor er det meget positivt, at regeringen med ordningen er med til at sikre, at investeringerne og arbejdspladserne bliver placeret i Danmark. Pengene er altså givet rigtigt godt ud, siger Jan Hylleberg.
Principielt imod statsstøtte
Trods de positive udmeldinger om mandagens støtte er Green Power Denmark principielt imod statsstøtte, da det er usundt i en fri konkurrence. Men i den nuværende konkurrencesituation, hvor mange andre lande tilbyder attraktive statsstøttemuligheder, er det nødvendigt at tilbyde støtte til de virksomheder, som skal etablere grøn produktion, da de ellers vil rykke den til andre lande. Derfor anbefaler Jan Hylleberg, at regeringen forlænger ordningen ind i 2025.
- Der er fortsat en række virksomheder, som står overfor at skulle træffe vigtige investeringsbeslutninger. Regeringen bør hurtigst muligt melde ud, at den er klar til at hjælpe også i 2025, så virksomhederne kan tage højde herfor, når de placerer deres kommende investeringer, og så flest mulig af dem bliver placeret i Danmark, siger han.
Green Power Denmark foreslår, at den grønne investeringsordnings første runde hurtigt bliver evalueret og eventuelt justeret, og at den får tilført 1,5 milliarder kroner i 2025. Så vil ordningen dække den periode, hvor EU’s lempede statsstøtteregler gælder.
Efter 2025 bør Danmark arbejde for, at der findes fælles finansieringsløsninger i EU, så man undgår et vedvarede internt statsstøtteræs mellem de europæiske lande.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.