Green Power Denmark har åbnet for nomineringer til Green Power Prisen 2025, der i år sætter fokus på lokalt forankrede grønne energiprojekter. Prisen hylder initiativer, som engagerer lokalsamfundet i den grønne omstilling. Deadline for nomineringer er den 4. marts. Det oplyser erhvervsorganisationen i en pressemeddelelse.
- Den grønne omstilling er en uhyre vigtig samfundsopgave, som vi løfter bedst i flok. Green Power Prisen 2025 sætter fokus på dem, der med deres projekter eller initiativer bygger bro mellem teknologi, mennesker og grønne visioner. De skaber engagement og ejerskab omkring den grønne omstilling og viser os, hvordan vi i fællesskab kan gøre den største forskel, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
Juryen vil i år lægge vægt på tre kriterier i udvælgelsen af finalister og vinder. Projekterne skal således være lokalt forankrede og baseret på engagement fra lokalsamfundet, de skal bidrage til den grønne omstilling af energisystemet eller elektrificeringen af samfundet, og de skal kunne inspirere andre ved at sætte nye standarder for fremtidens grønne løsninger. De tre finalister offentliggøres den 16. april, og vinderen kåres på Green Power Denmarks Topmøde den 20. maj. Med prisen følger en statuette samt 30.000 kr., der skal bruges til et grønt formål.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.