DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
DK BESS

Green Power Denmark har fundet finalister til Green Power Prisen

Arla, DEIF og landmand Peter Nielsen er blandt de tre finalister til Green Power Prisen 2026 for deres arbejde med elektrificering og udfasning af fossile brændsler.
6. MAJ 2026 13.47
Energi

Green Power Denmark har udpeget de tre finalister til Green Power Prisen 2026. De nominerede er elektronikvirksomheden DEIF, mejeriproducenten Arla og landmand Peter Nielsen fra Vester Jonstrup nær Hjørring. Prisen gives til virksomheder og projekter, der arbejder med at erstatte fossile brændsler med strøm i blandt andet industri og landbrug. Det oplyser erhvervsorganisationen i en pressemeddelelse.

- Green Power Prisen hylder de virksomheder, der styrker konkurrenceevnen og vores uafhængighed ved at erstatte fossil energi med el. Olie- og gaspriserne er igen steget markant, mens vinden har blæst og solen skinnet over Europa. Det betyder, at de virksomheder, der skifter den ustabile fossile energi ud med grøn strøm fra vind og sol, ganske enkelt står stærkere. Derfor skal vi have flere til at elektrificere, siger Kristian Jensen, der er adm. direktør i Green Power Denmark.

Arla er blandt andet nomineret for investeringer på omkring 600 mio. kr. i elektrificering af mejeriproduktion. Virksomheden har erstattet naturgas med varmepumper og elkedler og reduceret sine udledninger i Scope 1 og 2 med 44 pct. sammenlignet med 2015. 

DEIF er nomineret for sin fabrik i Skive, hvor naturgas er erstattet af en varmepumpe og et grundvandsbaseret system til opvarmning og køling. Samtidig anvender virksomheden solceller og arbejder på at etablere en vindmølle ved fabrikken.

Peter Nielsen er nomineret for at have opbygget en elektrisk maskinpark på sit landbrug ved Vester Jonstrup. I 2025 investerede han i Danmarks første eldrevne traktor, som indgår i den daglige drift sammen med andre eldrevne maskiner.

Sidste år vandt Energifællesskabet Avedøre A.M.B.A. prisen for sit arbejde med at engagere borgere og lokale aktører i den grønne omstilling i Hvidovre. 

Vinderen af Green Power Prisen 2026 offentliggøres 19. maj på Green Power Denmarks topmøde

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/green-power-denmark-har-fundet-finalister-til-green-power-prisen

GDPR