Én mands skrald er en anden mands guld - sådan lyder et mundhæld. Mens snart kan det være vores allesammens skrald, der kan være en mindre guldmine for klimaet og et dansk eksport eventyr.
For det lyder næsten for godt til at være sandt, men forskere fra Aarhus Universitet har i forbindelse med projektet Sludge2Fuel, udviklet en metode, der kan omdanne slammet fra helt almindelige spildevand til en potent form for olie, der kan erstatte fossile brændstoffer i for eksempel fly, tunge skibe og lastbiler. Det oplyser universitetet i en meddelelse.
- Den råolie, vi får ud af slammet minder meget om den fossile olie, vi kender, og den kan på samme måde raffineres til kerosen, som vi kan bruge til for eksempel flybrændstof. Det er dermed en teknologi, der kan få betydning for en mere klimavenlig transport, siger Patrick Biller, lektor ved Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet.
Teknologien hedder hydrothermal liquefaction også kaldet HTL, og den er baseret på et simpelt princip. Man opvarmer slammet til 325 grader under et højt tryk og får derefter en råolie ud, som kan raffineres til forskellige typer af brændstof.
Samtidig tilbyder teknologien ifølge Patrick Biller en ny løsning på et væsentligt miljøproblem, fordi vi slipper for at deponere vores spildevandsslam på landbrugsjord.
- Vi ved, at slammet i mange tilfælde forurener vores landbrugsjord med en cocktail af tungmetaller, mikroplastik og medicinrester, som vi nu kan undgå, og det er en positiv sideeffekt af vores forskning, siger han.
Energiafkast på 340 pct.
I forsøgsanlægget, der er placeret i Foulum på AU Viborg, kan forskerne fra Aarhus Universitet i dag opnå et energiafkast fra spildvandsslam på circa 340 pct.. Det betyder, at energiindholdet i den færdige, grønne bio-råolie er mere end tre gange højere, end det kræver at producere den, og det er ikke så lidt.
- Vores eksperimentelle erfaringer med at omdanne vådaffald fra spildevand til brændstof er meget positive, så vi har store forventninger til de næste skridt, hvor vi skal demonstrere, at teknologien også er effektiv ude i virkeligheden, siger Patrick Biller.
Den demonstration, der er tale om Nu venter forskerne blot på at få de sidste myndighedsgodkendelser på plads, før de kan flytte deres forsøgsaktiviteter ud af laboratoriet til havneområdet i Fredericia.
Her vil de i samarbejde med blandt andre Fredericia Spildevand, Circlia Nordic, Krüger og raffinaderiet Crossbridge Energy etablere et stort demonstrationsanlæg til spildevandsbehandling, og hvis alt går efter planen, kan de realisere drømmen om at få fly, skibe og lastbiler til at køre på slam allerede i det nye år.
Anlægget, der er på størrelse med to 40-fods containere, kan producere 1400 ton bioolie om året. Hvis forskerne i teorien får adgang til alt slam fra alle de danske spildevandsanlæg, vil det svare til cirka to procent af nationens samlede forbrug af fossile brændsler.
Når slammet er forvandlet til bio-olie, er der stort set kun fosfor tilbage. Det kan vi bruge som værdifuld gødning i stedet for at sprede forurenende gylle eller importere det fra udlandet.
Og så er der vand. Kulsort vand, og det har været en udfordring.
Giftigt vand
Vandet udgør op imod 90 procent af det materiale, der kommer ud af HTL-anlægget i den anden ende, når det bliver ”fodret” med spildevandsslam, og det viste sig i de første mange eksperimenter at være ekstremt forurenet.
Det forureningsproblem har Leendert Vergeynst, adjunkt ved Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet forsøgt at løse. De første vandprøver, han så fra slam-projektet, var nemlig ikke gode.
- Det lignede sort kaffe og havde en 100 gange højere koncentration af giftige organiske komponenter. Vi var oprigtigt bekymrede, for at det var et problem, vi ikke kunne løse tilstrækkeligt effektivt, siger han.
Siden 2019 har han sammen med et forskergruppe arbejdet på at løse problemet med at rense vandet fra HTL-anlægget med stor præcision.
De bakterier, som lever af blandingen af næringsstoffer og organisk materiale i det beskidte vand, vokser hurtigt og bliver til en klæbrig masse, som jævnligt skal fjernes. Forskerne er derfor i gang med at undersøge, hvordan de kan bruge denne suppedas af bakterier til nyttige formål.
For eksempel kan den blive til ny biomasse i HTL-anlægget og dermed omdannes til mere olie, og måske kan forskerne endda designe nogle helt særlige processer, der kan få overskudsbakterierne til at producere bio-plastik.
- Det, vi kalder forurenet vand, skal vi til at se som en værdifuld resurse med mange kulstofforbindelser. Vi har et kæmpe potentiale for at udnytte det bedre til nye og bæredygtige produkter. Vores håb er, at vi med fuldskalaprojektet i Fredericia kan blive meget klogere på, hvordan vi kan gøre det effektivt, siger Leendert Vergeynst.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
