Et forsigtigt bud:
Forsinket genåbning af Tyra-feltet har kostet staten milliarder, vurderer bankanalytiker

I november 2024 kunne TotalEnergies fortælle, at produktionen på Tyra II har nået sin fulde tekniske kapacitet. Det sker med en forsinkelse på omkring to år. I den periode er den danske stat gået glip af indtægter.  

DOI.dk har spurgt chefanalytiker hos Danske Bank Jens Nærvig Pedersen, der har ekspertise på netop det globale energimarked, om et bud på, hvor meget den danske stat har tabt på forsinkelsen.  

- Man kan kigge i de tidligere økonomiske prognoser. Det er tal fra før genstarten blev udskudt. Nordsøindtægterne består af skatteindtægter fra firmaerne, kulbrinteskat og udbytte fra Nordsøfonden til den danske stat, forklarer Jens Nærvig Pedersen og uddyber med et forsigtigt bud:  

- Det blev gjort op til tre mia. kr. for 2023 og tre mia. kr. for 2024.  

Der er dog flere usikkerhedsfaktorer ved det tal.  

- Udviklingen i gaspriserne er en anden usikkerhedsfaktor, tilføjer han.  

Nordsøproduktionen: Minimal betydning for den danske stat  

Betydningen for dansk økonomi ved produktionen af olie og gas fra Nordsøen er dog slet ikke, hvad den har været engang.  

- Da olie- og gasproduktionen var højest i nullerne, udgjorde den halvanden til to pct. af det danske BNP. Dengang udgjorde produktionen en væsentlig post. I dag ville det ligge på 0,2 pct. af BNP, selvom der er en betydelig usikkerhed med gasprisen, siger Jens Nærvig Pedersen og kommer med en begrundelse for den mindskede vigtighed:  

- Det er fordi, der ikke er så meget produktion længere, og det er næsten kun gas nu.  

Guldalderen tilbage i nullerne var der heller ikke, inden Tyra-feltet blev lukket for genopbygning i 2019.  

- Inden Tyra lukkede ned, var produktionen kun det halve af, hvad den var i nullerne, lyder det.  

Nordsøproduktionen bliver ikke vigtig igen som tidligere for den danske stat, selvom produktionen kommer helt op at køre igen.  

- Hvis man lykkes med at få speedet produktionen op, så er det ikke en afgørende faktor for staten som i årene 2005 til 2013. Det er en minimal post nu, forklarer Jens Nærvig Pedersen.  

Trumps positive effekt  

Gasmarkedet er dog stadig, modsat oliemarkedet, udsat for svingninger.  

- I dag er gaspriserne usikre, og der er stadig en energikrise i EU – men den er ikke så slem som i 2022, forklarer han.  

Og selvom den amerikanske præsident for tiden skaber usikkerhed om Nato og demokratiske kerneværdier, så er der også en god nyhed på grund af Trump set fra et energiperspektiv.  

- Med Trump vil der, modsat med Biden/Harris, blive produceret mere LNG i verden. Prisen på LNG’en er tre til fire gange højere i EU, end den er i USA, selvom prisen svinger, og gassen skal transporteres til Europa med skib. Så med Trump bliver der mere konkurrence på gas, forklarer Jens Nærvig Pedersen og påpeger den mulige positive effekt:  

- Det skulle gerne give mere stabilitet på gasmarkedet. På energisiden er det en håndsrækning for virksomhederne og borgerne, der bruger gas i EU.