
EWII går nu ind på det finske marked med investering i to vindmølleparker via deres joint venture med japanske Tokyo Gas, TOWII Renewables. Det oplyser energikoncernen i en meddelelse.
De to parker skal opføres i Raahe Kommune i den centrale region Northern Ostrobothnia og vil hver rumme seks vindmøller. Ifølge planen skal alle 12 møller være i drift i første halvår 2027, hvilket vil give en samlet kapacitet på cirka 74,4 MW.
- Investeringen i ikke bare én men to finske vindmølleparker er en milepæl for EWII Koncernen og vores joint venture TOWII Renewables. Ambitionen har fra begyndelsen været at udvikle og udbygge kapaciteten af grøn energi, og derfor glæder det mig meget, at vi nu har to konkrete projekter, der rykker den grønne omstilling i et europæisk perspektiv, siger Lars Bonderup Bjørn, der er adm. direktør i EWII Koncernen.
Planen er at sælge projekterne videre efter opførelsen for at skaffe kapital til nye investeringer i vedvarende energi. Ifølge EWII er investeringer uden for Danmark en del af strategien.
- Der har været megen snak om manglende grøn omstilling i Danmark på det seneste. Den kritik deler vi, og netop derfor er det vigtigt, at vi får gjort noget andre steder end i Danmark. Klimaudfordringerne er globale, og det bidrager til det fælles bedste at få reduceret CO2-udledningerne, uanset om det er i Finland eller Danmark. Derfor kan man også godt forestille sig, at vi kommer til at overveje andre geografier, siger Lars Bonderup Bjørn.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.