
Meningsmålinger i USA viser gang på gang, at præsident Trump mangler opbakning til det voldsomme opgør med Danmark om Grønland. Selv blandt republikanske vælgere er der udbredt skepsis.
Alligevel valgte USA's præsident i weekenden at eskalere situationen yderligere ved at true en række navngivne europæiske lande med told. Dermed står opgøret nu ikke længere kun mellem USA og Kongeriget Danmark, lyder erkendelsen i Bruxelles.
På søndagens møde mellem EU-landenes faste repræsentanter gjorde flere EU-lande det klart, at der nu reelt er tale om et opgør mellem Trumps USA og Europa. På spil er ikke bare Grønland, men selve den internationale retsorden og Nato-alliancens overlevelse. Dermed er stemningen på kort tid vendt.
For få uger siden ville dele af EU ikke afvise muligheden for at ofre Grønland for at beholde Nato-alliancen med USA. Nu er samlingen om og støtten til Danmark øget markant. Målet for EU er dog fortsat at indgå i dialog med Trump-administrationen frem for at eskalere situationen. Det sagde talsmand for EU-Kommissionen Olof Gill mandag.
- Nogle gange er den mest ansvarlige form for lederskab at udvise tilbageholdenhed. Ansvarligt lederskab er det, Ursula von der Leyen og hele EU står for, sagde Olof Gill.
Også under sidste års handelsopgør med Trump valgte EU en tilbageholdende tilgang. Dengang var målet ligeledes at undgå en eskalering, hvilket ikke fik den ønskede effekt. Spørgsmålet er, om EU denne gang reelt har modet og evnen til at slå hårdt igen, hvis Trump gør alvor af truslerne.
Frankrig klar til at slå hårdt
Første styrkeprøve ventes at stå i Davos. Her taler EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, tirsdag, inden Trump onsdag ventes at dominere World Economic Forums møde. Derefter vil spørgsmålet om et modsvar stå i centrum for det ekstraordinære EU-topmøde i Bruxelles torsdag.
EU har allerede forberedt modtold for 93 milliarder euro på amerikanske varer i forbindelse med handelsaftalen i sommer. Den told kan hurtigt aktiveres som et første skridt. Det svarer til, at amerikanske varer for omkring 690 milliarder danske kroner kan blive ramt af europæisk modtold.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, ønsker dog at slå markant hårdere til Trump. Macron taler for at aktivere EU's hidtil aldrig brugte anti-tvangsredskab. Det bliver også kaldt EU's "handelsbazooka", fordi det er det mest vidtgående økonomiske indgreb, EU kan lave over for et tredjeland. Det kan vedtages i to omgange med kvalificeret flertal. Dermed kan eksempelvis Ungarn ikke blokere.
Første skridt er, at EU konstaterer, at der er tale om et forsøg på "økonomisk tvang" mod en medlemsstat. Det er vurderingen i Bruxelles, at det kriterium er opfyldt. Ikke mindst efter Trumps seneste trusler om told på europæiske lande.
Næste skridt er, at EU-landenes ledere afgør, hvad "bazookaen" konkret skal ramme. Det skulle Frankrigs og Tysklands finansministre diskutere mandag, oplyste den franske administration i weekenden.
Kan ramme IT-gigatanter
I den mest vidtgående version kan Europa vælge helt at udelukke amerikanske leverandører fra EU. Det kunne eksempelvis være amerikanske digitale giganter som Microsoft, Google og Amazon. Problemet er, at det samtidig delvist kan lamme europæiske virksomheder. De tre virksomheder dominerer nemlig det europæiske marked for cloud-løsninger, hvor USA står for omkring 70 procent af markedet i Europa
Det er en af grundene til, at Europa helst ser en diplomatisk løsning. Kontakterne med den amerikanske administration foregår derfor ifølge EU-Kommissionen nu på "alle niveauer".
På et møde i Washington i sidste uge aftale udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) en arbejdsgruppe med Trump-administration. Den skal se på andre løsninger end direkte amerikansk "ejerskab" over Grønland.
Nu ventes Tyskland, Frankrig og Storbritannien at køre de tunge diplomatiske kanoner i stilling. Målet er at påvirke folkene omkring Trump og de store amerikanske virksomheder og få Trump til at bøje af.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.























