Der venter en svær forhandling, når EU-landenes energiministre mandag mødes i Bruxelles. Her skal de efter ugers europæisk armlægning om et indgreb i gaspriserne forsøge at nå til enighed om en såkaldt markedskorrektionsmekanisme. Den skal bremse udsving i priserne på TTF-gasbørsen.

En række syd- og centraleuropæiske lande ønsker et markant skrappere indgreb end det, EU-Kommissionen har lagt op til. Danmarks nye klima- og energiminister, Lars Aagaard (M), vil kæmpe for et indgreb, der ikke går ud over sikkerheden for gasforsyning til EU. Det siger han på vej ind til mandagens møde i Bruxelles.

- Det er rigtig vigtigt, at vi står sammen i Europa for at håndtere den uro, der er i gasmarkederne. Det svære er, at vi skal finde en balance i mellem at tage toppen af de ekstreme priser, men vi skal også sørge for, at der er nogen, der har lyst til at distribuere den gas, vi alle sammen har brug for i Europa, siger Lars Aagaard.

Han håber dog, at det vil lykkes landene at indgå en aftale mandag.

- Det er en vanskelig sag, hvor vi forhåbentlig står samlet i Europa, når vi er færdige i dag, siger Lars Aagaard.

Vil have lavere loft

EU-Kommissionen spillede oprindeligt ud med et loft i på 275 euro per megawatt-time (MWh) på gas på TTF-gasbørsen. Hvis prisen er over dette beløb i fjorten dage, og der samtidig er en forskel på mindst 58 euro i forhold til prisen på andre markeder i tre dage, vil mekanismen blive udløst.

EU-lande som Spanien, Grækenland, Belgien og Malta mener dog ikke, at udspillet er stærkt nok.

Derfor vil flere EU-lande mandag presse på at for få loftet ned på 188 euro, og for at det skal udløse mekanismen efter blot tre dage. Ikke fjorten dage, som EU-Kommissionen oprindeligt lagde op til.

Lars Aagaard vil ikke at løfte sløret for, hvor Danmark ønsker at placere loftet. Men ligesom blandt andet Tyskland og Holland er det formentlig tættere på EU-Kommissionens udspil om 275 euro.

- Det er en samlet pakke, vi har med at gøre. Der er både, hvad loftet skal være, hvordan det skal aktiveres, hvor lang tid det skal være der og så videre. Så vores tilgang er at se, om vi kan finde et kompromis i en samlet pakke, siger Lars Aagaard.

Tyskland vil have nødbremse

Tysklands økonomi- og klimaminister, Robert Habeck, ønsker at indbygge en stærk nødbremse i forslaget.

Det skal sikre, at markederne ikke reagerer negativt på indgrebet, så forsyningerne falder, og prisen i sidste ende risikerer at stige. Stik imod intentionen med forslaget.

Spørgsmål: Der er ønske om at indbygge nødbremser i forslaget, og energipriserne er allerede faldet markant. Tror du nogensinde, at denne mekanisme vil blive aktiveret?

- Nu er jeg et menneske og ikke en guddommelig størrelse. Så det der med at spå om, hvor elpriserne og gaspriserne bevæger sig hen, vil jeg afholde mig fra. Det vigtige er, at vi har en mekanisme, når priserne udvikler sig ekstremt.

- Derfor er mit inderlige håb, at mekanismen aldrig kommer i spil, for så har vi ikke haft de ekstreme priser, siger Lars Aagaard.

/ritzau/

EU-lande presser på for at skærpe gasindgreb