DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Equinor ejer Danske Commodities. De franske myndigheder mener de i samarbejde har overtrådt markedsregler.
Equinor

Equinor og Danske Commodities anker franske millionbøder for brud på markedsregler

Den franske energireguleringskommission (CRE) har idømt Equinor og Danske Commodities bøder på hhv. fire og otte mio. euro for overtrædelse af markedsregler. Begge selskaber vil anke afgørelsen.
13. FEB 2025 15.36
Gas
Økonomi

Den franske energireguleringskommission (CRE) har idømt Equinor en bøde på fire mio. euro og Danske Commodities en bøde på otte mio. euro for overtrædelse af markedsregler i forbindelse med booking af årlige gastransmissionskapaciteter i 2019 og 2020. Begge selskaber vil anke afgørelsen. Det oplyser Equinor, som ejer Danske Commodities, i en pressemeddelelse.

CRE vurderer, at Equinor har samarbejdet med Danske Commodities i en kapacitetsauktion på det fransk-spanske netværksforbindelsespunkt Pirineos i 2019 og 2020 ved at reservere mere end den maksimale volumen af den kapacitet, der var sat til salg.

Både Equinor og Danske Commodities afviser anklagerne og fastholder, at de handlede uafhængigt. Ifølge Equinor var bookingen nødvendig for at opretholde adgang til den spanske kapacitetsbookingplatform, mens Danske Commodities argumenterer for, at deres handel blev udført inden for rammerne af gældende markedsregler.

- Overholdelse af markedsregler er fundamentalt i Equinor, og vi har standarder og procedurer på plads for at sikre, at vi overholder reglerne og markedsadfærdsreglerne i de markeder, vi opererer i. Vi har ikke fundet tegn på samarbejde, og på det grundlag er vi uenige i CRE’s afgørelse om, at den påståede koordinering har fundet sted. Vi vil anke afgørelsen, siger Irene Rummelhoff, som er executive vice president for Marketing, Midstream and Processing in Equinor.

Begge selskaber vil anke sagen til Conseil d’État, den højeste domstol i Frankrig for sager vedrørende offentlig forvaltning.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/equinor-og-danske-commodities-anker-franske-millionboeder-for-brud-paa-markedsregler

GDPR