DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Foreningen Odinstårnet er en af de nytilkomne foreninger hos FynskSupport.
Foreningen Odinstårnet

Energi Fyn giver 1,8 mio. kr. i støtte til fynske foreninger

FynskSupport-ordningen fra Energi Fyn giver elkunder mulighed for at støtte lokale foreninger uden ekstra omkostninger.
4. MAR 2025 9.23
Energi
Erhverv
Økonomi

Energi Fyn har udbetalt 1,8 mio. kr. til fynske klubber og foreninger gennem sin FynskSupport-ordning. Støtteprogrammet giver elkunder mulighed for at vælge en forening, de vil støtte, hvorefter Energi Fyn bidrager med 2 øre pr. kWh, kunden bruger. Det skriver Energi Fyn i en pressemeddelelse.

- Vi har over 700 klubber og foreninger i FynskSupport. Der er blandt andet sportsklubber, og det vil være det, mange forbinder os med, men vi støtter ikke kun sportslivet. Derfor byder FynskSupport på alt fra skak og fiskeri til forsamlingshuse og ja, eksempelvis et odenseansk vartegn. Vi støtter op om de lokale aktiviteter og ildsjæle, der er på Fyn, siger Paw Jacobsen, der er ansvarlig for FynskSupport hos Energi Fyn.

Foreningen Odinstårnet er en af de foreninger, der nu får mulighed for at modtage støtte gennem ordningen.

- Vi har medlemmer, der har været omkring 4 år gamle, da tårnet blev bombet, og de seneste år er vi vækstet i medlemsantal med folk i alle aldre. Interessen for at udbrede fortællingen har været stigende, og det har ført til nye snakke om, hvordan man kan støtte vores forening på en nem måde. Derfor er vi meget glade for at blive inkluderet i FynskSupport, siger formand for Foreningen Odinstårnet Peter Spenner.

Støtten udbetales en gang årligt, og i år slog beløbet ny rekord med 1,8 mio. kr.

jel

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/energi-fyn-giver-1-8-mio-kr-i-stoette-til-fynske-foreninger

GDPR