Sidste år slog fire velkendte ingeniørhuse inden for vindindustrien – Biir, Blaaholm, Sonne og Eltronic Wind Solutions, sig sammen under navnet Enabl et nyt ingeniørhus under Eltronic Group.
Lidt over et år efter sammenlægningen skete der dog markante ting i Enabl. Således blev det i slutningen af juni til en farvel til både den adm. direktør, Thomas Hedegaard, og finansdirektør, Flemming Andersen.
Eltronic Groups grundlægger og administrerende direktør, Lars Jensen, overtog ansvaret og har været konstitueret administrerende direktør i Enabl. Det fortsætter han med et par måneder endnu, men afløren på direktørposten er fundet, oplyser Enabl i en meddelelse.
Således starter Søren Kvorning som administrerende direktør i Enabl 1. december. Han kommer fra en stilling som Senior Vice President, Head of Sales, Marketing og Service i Danfoss Drives.
- Jeg glæder mig meget til at byde Søren velkommen i stillingen som administrerende direktør. Han vil sikre fortsat bæredygtig udvikling og innovative teknologiske løsninger for vores kunder i vindindustrien, siger Lars Jensen.
Enabl fortæller at en af de opgaver, der venter Søren Kvorning i virksomheden, bliver "at lede virksomheden på dens rejse mod at blive en endnu større bidragyder til kundernes værdikæder og dermed understøtte mere agile forretningsmodeller". Den kommende direktør glæder sig til udfordringen.
- Det er en ære at blive en del af Enabl, som er en innovativ industrivirksomhed med solide kompetencer. Virksomheden har også en stærk position på markedet. Jeg betragter ENABL som en ambitiøs og unik ingeniør- og teknologileder i den grønne omstilling – et emne, der ligger mit hjerte nært. Jeg har gennem hele min karriere arbejdet internationalt med fokus på energieffektivitet, og jeg glæder mig til at fortsætte på udviklingens vej og samtidig sikre, at vi passer godt på vores kunder, siger Søren Kvorning.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.