DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Virksomheder inden for almindelig proces, mineralogiske processer, olieraffinering, indenrigssøfart og offshore-aktiviteter i Nordsøen kan få økonomisk støtte til grøn omstilling fra den nye pulje. Billedet viser stålsiloer fotograferet i frøperspektiv.
Francesco Mou/Colourbox

En milliard på vej: Nu er første 36 mio. kr. til grøn omstilling i industrien klar til uddeling

Energistyrelsen har afsat 36 mio. kr. i 2025 til investeringsstøtte til CO2-tunge virksomheders grønne omstilling. Puljen åbner 26. februar og er en del af en samlet ramme på 1 mia. kr. frem mod 2030.
24. FEB 2025 10.40
Energi
Politik
Økonomi

Virksomheder inden for bl.a. mineralogiske processer, olieraffinering og offshore-aktiviteter i Nordsøen kan snart søge økonomisk støtte til at reducere forbruget af fossile brændsler fra en ny investeringsstøttepulje under Energistyrelsen. Puljen er sat i verden, for at hjælpe de CO2-tunge virksomheder, der påvirkes mest af den CO2-afgift, som indfases fra i år. Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Pujlens størrelse vil i 2025 være på 36 mio. kr. i, men stiger over årene til 48 mio. kr. i 2026; 222 mio.kr. i 2027; 306 mio. kr. i 2028 og 384 mio. kr. i 2029. I alt 995 mio. kr. i 2025-2030. Puljen dækker 500 kr. pr. sparet ton CO2 og kan finansiere op til 60 pct. af støtteberettigede omkostninger. Virksomheder kan søge mellem 10.000 kr. og 112 mio. kr. over hele perioden. Midlerne tildeles efter først-til-mølle-princippet. 

- CO2-afgiften på industrien er et meget væsentligt skridt på vejen mod Danmarks klimamål, men den stiller store krav til virksomhederne om at reducere udledningerne. Med investeringsstøtten kan de mest CO2-tunge industrier få tilskud til at nedbringe forbruget af fossile brændsler – for eksempel ved at udskifte gaskedler til varmepumper eller fjernvarme, siger vicedirektør i Energistyrelsen Iben Møller Søndergård.

Pengene til puljen kommer fra aftale om Grøn skattereform for industri mv. af 22. juni 2022, her blev partierne bag aftalen enige om at afsætte penge til investeringer i grøn omstilling i industrien – målrettet de virksomheder, der har sværest ved at omstille sig. Investeringsstøtten er en udmøntning af den aftale. 

For at komme i betragtning til støtte skal virksomheder have en årlig CO2-udledning på mindst 1.500 ton og opleve en afgiftsstigning på mindst 2,3 pct. i forhold til bruttoværditilvæksten. Puljen åbner for ansøgninger 26. februar kl. 12.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/en-milliard-paa-vej-nu-er-foerste-36-mio-kr-til-groen-omstilling-i-industrien-klar-til-uddeling

GDPR