DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

DTU opnår stor anerkendelse: Kåret til det bedste tekniske universitet i EU

For anden gang ud af to mulige kårer EngiRank DTU til det bedste tekniske universitet i EU.
29. OKT 2024 11.37
Research & Development
Uddannelse

EU-ranglisten EngiRank, der vurderer 226 tekniske universiteter i 27 EU-lande, Schweiz og Norge er netop kommet med sin nyeste rangering. Og denne vurdering af universiteterne er gode nyheder for DTU. Det danske universitet ligger således helt i top i opgørelsen, som er baseret på et bredt udsnit af anerkendte EU-datakilder. Det oplyser DTU i en pressemeddelelse.

- Det er en stor glæde, at DTU ligger helt i top. Førstepladsen på EngiRank er resultatet af et fælles fokus på at levere forskning, uddannelse og innovation i international topklasse. Resultatet skyldes, at studerende, ansatte og samarbejdspartnere yder et imponerende arbejde, siger rektor på DTU Anders Bjarklev.

DTU er placeret som nummer et på EngiRanks overordnede rangliste, der er baseret på 13 indikatorer fordelt på fem kriterier: Forskning, innovation, internationalisering, interdisciplinaritet og FN’s udviklingsmål SDG 9, som har til formål at opbygge en robust infrastruktur, fremme bæredygtig industrialisering og fremme innovation.
Ranglisten vægter blandt andet forsknings- og innovationsfinansiering, samt universiteternes internationale alliancer og samarbejde.

- DTU ønsker at være innovationens universitet. Vi har investeret i at skabe et innovationsmiljø præget af incitament og interesse og med et bredt udbud af programmer og finansiering. Det er i dag en levende del af DTU’s forskning og uddannelser, hvilket EngiRanks rangliste understreger, siger Anders Bjarklev.

Det er anden gang, at EngiRank vurderer de tekniske universiteter i EU, og det er anden gang, at DTU kåres som det bedste universitet. EngiRank vurderer alene de tekniske universiteter i EU, men har i år udvidet listen med Norge og Schweiz, der har to institutioner med fra begge lande. Engelske universiteter indgår ikke i ranglisten.

EngiRanks primære kriterier er: Forskning, innovation, undervisningskvalitet og universiteternes arbejde med FN’s mål for bæredygtighed. Derudover opererer den med syv emneranglister, hvor DTU’s placering kan ses her:

  • Chemical Engineering: 1
  • Civil Engineering: 1
  • Electrical, electronic and information engineering: 3
  • Environmental engineering: 1
  • Materials engineering: 4
  • Mechanical Engineering: 1
  • Medical Engineering: 3

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/dtu-opnaar-stor-anerkendelse-kaaret-til-det-bedste-tekniske-universitet-i-eu

GDPR