
Godsomsætningen via Port of Aalborg nåede 2,5 mio. tons i 2024 mod 2,1 mio. tons året før. Samtidig steg antallet af skibsanløb fra 808 til 901, og skibene er generelt blevet større og kan fragte mere gods, oplyser havnen i en pressemeddelelse.
- Det er meget tilfredsstillende, at antallet af skibsanløb nu igen er stigende og er steget med over 10 pct. fra 2023 til 2024, mens skibene fortsat bliver større, siger adm. direktør i Port of Aalborg, Kristian Thulesen Dahl og fortsætter:
- Den grønne omstilling er et godt eksempel på udviklingen, da eksempelvis komponenter til vindmølleindustrien bliver større og større. Vi har i 2024 håndteret mere stykgods til den grønne omstilling, blandt andet som følge af at flere virksomheder på havnen er leverandører til nogle af verdens største havvindmølleparker. Og vi forventer, at den udvikling vil fortsætte over de kommende år.
Havnen oplevede også vækst inden for korn, foderstoffer og byggematerialer, mens importen af benzin og diesel faldt, blandt andet på grund af flere elbiler. Desuden blev der i perioder transporteret mindre gods via jernbane på grund af sporarbejde mellem Aarhus og Aalborg.
Containertrafikken voksede ligeledes i 2024, og allerede i oktober oversteg antallet af håndterede containere niveauet fra hele 2023. Aalborg Containerterminal, som havnen har driftet siden 2023, er nu økonomisk bæredygtig.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.