DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
I Esbjerg Kommune har man store erfaringer med store havvindprojekter, derfor er en delegation fra Bornholm nu på inspirationstur i det vestjyske. (arkivfoto.)
Esbjerg Havn

Skal lære af havvinderfaringer:
Delegation fra Bornholm tager på inspirationstur til Esbjerg

Bornholms borgmester er sammen med flere kommunalbestyrelsesmedlemmer og repræsentanter fra Business Bornholm de kommende dage på inspirationstur til Esbjerg. Esbjergs borgmester tror på store mulighed for klippeøen via den kommende energiø.
4. JAN 2023 14.10
Havne
Offshore
Politik

ESBJERG / BORNHOLM: Danmark har to energiøer på vej. En i Østersøen og en i Nordsøen. Den første kommende bliver Energiø Bornholm og vil få en kapacitet på tre GW. Efter planen skal den stå klar i 2030. 

Det er et kæmpe anlægsprojekt, der skal sættes i gang i Østersøen, og selvom Rønne Havn har mange erfaringer som udskibningshavn, så er der altid mulighed for at lære mere om, hvordan man udnyttet mulighederne.

Derfor er en delegation fra Bornholms Regionskommune bestående af borgmester Jacob Trøst (K), flere kommunalbestyrelsesmedlemmer og repræsentanter fra Business Bornholm i disse dage på  inspirations- og erfaringsudvekslingstur i Danmarks førende by for offshore vind Esbjerg. Esbjerg vil formentligt ligesom Bornholm også komme til at spille en stor rolle i udviklingen af energiøen i Nordsøen, fortæller P4 Bornholm Morgen. 

I Esbjerg er man glade for, at Bornholm har set mod den vestjyske by for at få fif til det mulige havvindeventyr for øen. 

- Vi øser gerne ud af vores erfaringer både indenlands og udenlands, og her er det jo helt oplagt, at man fra Bornholm tager en delegation til Esbjerg og lytter til vores erfaringer. Det er jeg sikker på, de kan få meget ud af, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) til P4 Bornholm. 

Alle skal trække i samme retning

I december udkom rådgivningsvirksomheden Cowi med en række anbefalinger til, hvordan Bornholm bedst får mulighed for at udnytte de erhvervspotentialer, der åbner sig ved etableringen af Energiø Bornholm. Her kom Cowi med fire overordnede anbefalinger: "synliggør de lokale kompetencer og kapaciteter", prioritér og planlæg overnatningskapacitet, "understøt at flere gennemfører en erhvervsuddannelse" og "kommunen bør bør bane vej for fremtidige behov". 

Den sidstnævnte anbefaling bliver bl.a. uddybet med, at det er en nødvendighed, at Bornholm bedst muligt rustes til de behov, der er for logistik og infrastruktur.

Det er også en af de ting, som Jesper Frost Rasmussen peger på. Han har bl.a. nogle helt konkrete forslag til forbedringer af infrastruktur, som er efterspurgt af vindmølleproducenterne, og som den enkelte bornholmer ville kunne se i omgivelserne, hvis de bliver ført ud i livet. Formår Bornholm at løfte opgaven, ser esbjergborgmesteren store muligheder for Bornholm både i forbindelse med opførelsen af Energiø Bornholm og i årene efter. 

- For at tage en helt banal ting så er der ikke en rundkørsel, hvor der ikke er en direkte vej igennem, så en vindmøllevinge kan køre direkte igennem. Det er noget kommunen har været med til at sikre, fordi industrien havde brug for det. Sådan er det hele vejen igennem. Virksomheder, de faglige organisationer, havnen, kommunen og alle aktiver omkring, har trukket i samme retning, og det er nødvendigt for at få det til at ske. Så er der gode muligheder for at få et væksteventyr ud af det. Det er jeg sikker på Bornholm også kan få, der er i hvert fald et kæmpe potentiale med Energiø Bornholm, 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/delegation-fra-bornholm-tager-paa-inspirationstur-til-esbjerg

GDPR