Danmark indtager en klar førerposition, når det kommer til andelen af de såkaldte CCMT-patentansøgninger - altså patentansøgninger indenfor teknologier, der hjælper med at afbøde virkningerne af klimaændringerne.
Den type opfindelser repræsenterer nemlig hele 19 pct. af danske virksomheders patentansøgninger. Til sammenligning er andelen tættere på 10 pct. i mange andre, større lande, såsom Tyskland, Frankrig, Østrig og Spanien. Det fremgår af en ny Det fremgår af en ny undersøgelse fra den europæiske patentorganisation, EPO, og den europæiske varemærkemyndighed, EUIPO, der beskriver patentlandskabet i perioden 2015-2019, oplyser Patent- og Varemærkestyrelsen i en pressemeddelelse.
- Vi klarer os rigtig godt sammenlignet med resten af Europa og de lande vi normalt sammenligner os med. Patenter er en del af løsningen på klimaudfordringerne, så det er meget positivt, at danske virksomheder har øje for værdien af at patentere, siger Rune Lorentzen, enhedschef i Center for politik, jura og internationalt arbejde i Patent- og Varemærkestyrelsen.
Foruden de klimamæssige gevinster, er den økonomiske effekt af industrier, der er intensive på enten CCMT-patenter eller grønne varemærker, steget de seneste år og tegnede sig for 9 pct. af beskæftigelsen og 14 pct. af BNP i EU i 2017-2019.
Samlet set var hver tiende europæiske patentansøgning indgivet af en EU-virksomhed eller opfinder i 2019 relateret til CCMT'er. Grønne varemærker indgivet af EU-baserede virksomheder tegner sig for en tilsvarende andel af alle EU-varemærkeansøgninger i 2021.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.