Danske Commodities har ansat Søren Blad som ny Head of Gas Trading & Optimisation. Blad tiltrådte den 18. august og kommer fra en stilling som Head of Gas Trading hos Centrica Energy. Det oplyser Danske Commodities.
Med mere end 17 års erfaring fra energibranchen skal han stå i spidsen for handel og optimering af virksomhedens portefølje af gaslagre, rørledningskapaciteter og optioner. Han har tidligere også haft ledende roller hos Ørsted.
- Med solid erfaring fra både ledelse og handel på de europæiske gasmarkeder er vi glade for at kunne byde Søren Blad velkommen som vores nye Head of Gas Trading & Optimisation. Som ansvarlig for Danske Commodities’ portefølje af gaslagre og kapaciteter spiller Søren og hans trading teams en vigtig rolle i at optimere fleksibiliteten i Europas energisystem – en nøglefaktor for europæisk forsyningssikkerhed, siger Henrik Tveteraas, VP, Head of European Gas Trading hos Danske Commodities.
Søren Blad får ansvaret for tre trading desks, der dækker kortsigtet gashandel og -optimering, handel med gasaktiver samt gasporteføljestyring.
- Jeg ser frem til at blive en del af Danske Commodities, en af Europas førende asset-backed energihandelsvirksomheder. Gennem mine mange år i energibranchen har jeg altid haft et godt indtryk af virksomheden og det høje faglige niveau på gasdesken. Nu glæder jeg mig til at bringe min erfaring i spil og skabe værdi på tværs af hele handelsværdikæden, siger Søren Blad, der er ny Head of Gas Trading & Optimisation i Danske Commodities.
Danske Commodities handler gas i over 20 lande og dækker både kortsigtede og langsigtede markeder.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.