DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
(Arkivfoto.)
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dansk partnerskab vil producere grønt flybrændstof med ny teknologi

En række virksomheder er gået sammen om anvendelse af en ny teknologi, der fra 2024 skal gøre det hurtigere og billigere at fremstille flybrændstof, baseret på el fra vedvarende kilder.
10. JAN 2023 11.40
Power-to-X
Research & Development
Transport

Planerne om at påbegynde produktion af grønt flybrændstof (Sustainable Aviation Fuel – SAF) er i Danmark godt i gang. Aalborg Lufthavn, Kosan Gas, Vertimass, Aalborg Universitet, Hydrogen Valley, Port of Aalborg og European Energy er gået sammen om anvendelse af en ny teknologi, der skal gøre det hurtigere og billigere at fremstille flybrændstof, baseret på el fra vedvarende kilder.

Projektet forventes at lægge grundstenen til etablering af et anlæg, der i 2024 kan producere grønt flybrændstof og forsyne den første indenrigsrute i Danmark. Projektet med navnet MeSAF er en del af ambitionen fra partnerne om at bidrage til en grøn omstilling i luftfartssektoren og forberede initiativerne under ReFuel EU, oplyses det i en pressemeddelelse.

Teknologien bag MeSAF præsenterer en forenkling af processen ved omdannelse af metanol til flybrændstof, der i modsætning til eksisterende teknologier kun kræver et enkelt trin. Det er den amerikanske virksomhed Vertimass, som har udviklet katalysatoren i den nye teknologi. Sammen med danske European Energy, skal produktionen af kerosin med den nye teknologi i første omgang testes i USA. Herefter skal et demonstrationsanlæg etableres i Aalborg i 2024. Erfaringerne fra det anlæg skal udgøre basis for efterfølgende at etablere et fuld skala-anlæg med produktion af 10.000 ton om året.

- Der er pres på at få flytrafikken gjort grøn, og e-SAF repræsenterer en potentiel løsning, men med de kendte teknologier er det i forhold til forarbejdning og skalering dyrt og ressourcekrævende. Vi forventer med denne nye teknologi fra Vertimass at kunne levere et grønt produkt, der er mere interessant ud fra en økonomisk betragtning, og hvor ingredienserne i form af vind, sol og CO2 i princippet er ubegrænsede, siger Søren Knudsen Kær, Head of Technology i European Energy.

Ved fremstillingen af flybrændstoffet opstår gasarten LPG som biprodukt. Dette vil Kosan Gas sælge som grønt alternativ til den flydende gas, som i dag distribueres.

- Samarbejdet omkring fremstillingen af grønt flybrændstof er resultatet af et strategisk fokus på bæredygtig omstilling i vores organisation. Her har partnerskabet med Vertimass været nøglen til at realisere den grønne teknologi, som projektet i Aalborg kræver. Med den grønne gas, vi vil kunne producere, kan vi blandt andet hjælpe de virksomheder, der ønsker at øge deres forsyningssikkerhed med en grøn energiløsning. I takt med at produktionen af bæredygtigt flybrændstof vokser, forventer vi at kunne levere tilsvarende større mængder grøn flydende gas til vores kunder, siger Jannik Brokær Lund, Commercial Manager, Kosan Gas Nordic.

Det totale budget for MeSAF projektet er 18.363.000 kr. Heraf har EUDP bevilget 9.715.300 kr. i støtte.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/dansk-partnerskab-vil-producere-groent-flybraendstof-med-ny-teknologi

GDPR