DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Private forbrugere i Danmark har sænket deres gasforbrug med 11 pct. i år. Hos store erhvervsforbrugere, typisk industrivirksomheder, er gasforbruget faldet 29 pct. (arkivfoto.)
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danmarks gasforbrug falder fortsat

De danske gasforbrugere har i årets første ni måneder brugt 18 pct. mindre gas sammenlignet med samme periode sidste år.
9. NOV 2022 14.35
Energi
Gas

Danskerne er blevet bedre til at spare på gassen, det må være konklusionen ud fra den opgørelse, som Evida for nyligt har offentliggjort om danskernes gasforbrug. Opgørelsen viser således et fald på 18 pct. i året de ni første måneder af 2022 sammenlignet med samme periode sidste år.

En stor del af gasforbruget går til opvarmning og er derfor påvirket af, hvor koldt eller varmt det har været udenfor i perioden. Faldet på 18 pct. tager netop højde for udetemperaturen og er det såkaldt graddagekorrigerede forbrug. Ser man bort fra udetemperaturen er faldet i gasforbruget faktisk hele 24 pct.

- Faldet er markant og en rigtig god nyhed for den grønne omstilling af vores energiforbrug herhjemme. Det betyder, at vi begrænser forbruget af naturgas, samtidig med at vi får mere og mere biogas ind i gassystemet, så det tilbageværende gasforbrug hurtigere vil kunne dækkes fuldt ud af den grønne gas, siger Peter Kristensen, der er strategi- og udviklingsdirektør i Evida, i en pressemeddelelse.

Faldet i gasforbruget skyldes blandt andet energibesparelser og skift til andre energikilder.  Ser man på, hvem der har brugt mindre gas, så er det i varmeforsyningerne og hos de øvrige store erhvervsforbrugere, typisk industrivirksomheder, at gasforbruget er faldet mest med henholdsvis 29 pct. (graddagekorrigeret) og 18 pct.. Hos de private forbrugere og mindre erhverv er faldet i gasforbruget 11 pct., når der tages højde for udetemperaturen.

Tallene viser samtidig, at faldet i forbruget er blevet større kvartal for kvartal. Hvor de danske forbrugere i første kvartal sænkede forbruget med 15 pct. graddagekorrigeret, var faldet i forbruget i andet og tredje kvartal på henholdsvis 20 pct. og 26 pct.

I faktiske mængder er gasforbruget faldet fra 1.595 mio. m3 i de første tre kvartaler af 2021 til 1.219 mio. m3 i samme periode i år. Et fald på 376 mio. m3. Korrigeres for forskelle i graddage svarer faldet til 287 mio. m3.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/danmarks-gasforbrug-falder-fortsat

GDPR