DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Daglige cyberangreb rammer dansk energiforsyning

22. OKT 2025 12.18
Energi
IT
Sikkerhed

Den danske energisektor rammes dagligt af cyberangreb, og truslen er stigende. Det oplyser brancheorganisationen Green Power Denmark, som nu advarer om, at hackerangreb i stigende grad også kan ramme den fysiske verden. Angreb på energiforsyningen kan få alvorlige konsekvenser, som f.eks. mørklægning af gader, stillestående tog og hospitaler på nødgeneratorer. Derfor har branchen løbende styrket sin indsats for cybersikkerhed. Det skriver Jyllands-Posten.

- Samtidig ser vi en sammenfletning af cybersikkerhed og fysisk sikkerhed. Et indbrud på et energianlæg, hvor intet umiddelbart er ødelagt eller stjålet, kan i virkeligheden være et forsøg på at manipulere eller skade it-systemerne. Det understreger behovet for at betragte cybersikkerhed og fysisk sikkerhed som to sider af samme trussel, der skal håndteres i tæt samspil, siger Asbjørn Thranov, der er beredskabskoordinator i Green Power Denmark.

I brancheorganisationen IT-Branchen udtrykker bekymring over, at der ikke uddannes nok cyberværnepligtige. Siden 2019 er der kun uddannet 150 personer, og det nuværende optag på to hold á 16 om året kritiseres som utilstrækkeligt. Fra august 2026 fordobles optaget til 32 pr. hold, oplyser Forsvarets Personelkommando. Men ifølge IT-Branchens adm. direktør, Natasha Friis Saxberg, er det stadig ikke tilstrækkeligt til at imødegå de voksende trusler mod Danmarks kritiske infrastruktur.

amp
 
 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/daglige-cyberangreb-rammer-dansk-energiforsyning

GDPR