
Mens 2023 generelt var et hårdt år for mange danske virksomheder, som arbejder med den grønne omstilling, var det ikke tilfældet for CIP.
Fondsforvalteren formåede at øge sin indtjening fra administrationsgebyrer – altså de penge, som fondsforvalteren tjener på at forvalte projekter for investorerne – til 1,4 mia. kr. fra godt én mia. kr. året før. På bundlinjen var der 375 mio. kr. mod 212 mio. kr. året før - en stigning på 77 pct. Lidt lavere end forventningerne på mellem 400 og 600 mio. kr., men det er der gode grunde til fortæller Christian Skakkebæk, som er Senior Partner og en af grundlæggerne af CIP, til Berlingske.
- 2023 var et fint år. Vi landede en anelse under vores målsætning, men det er, fordi vi har brugt meget tid og ressourcer på fundraising og etableret to nye fondsstrategier, og derfor har vi lavet store investeringer i organisationen, siger Christian Skakkebæk, som er Senior Partner og en af grundlæggerne af CIP.
Væksten i CIP har været markant siden grundlæggelsen i 2012, men især de seneste år er det gået stærkt. I 2019 var der 57 fuldtidsansatte i CIP, nu er de 437. Sidste år kom der 100 nye medarbejdere til, størstedelen af medarbejderne er netop flyttet ind i CIPs nybyggede hovedkvarter i Nordhavn i København. Herfra administrerer de 31 projekter, som CIP har i drift eller under opbygning globalt, med en kapacitet på 8,5 GW samt de nye projekter, som er på tegnebrættet med en kapacitet på 120 GW.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.