DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

CIP bliver partner med Statkraft om udviklingen af 2,2 GW irsk havvind

Den danske investeringsvirksomhed har købt 50 pct. af norske Statkrafts offshore vind portefølje på 2,2 GW i Irland.
17. JAN 2023 14.54
Offshore

Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og norske Statkraft slår pjalterne samme om at udvikle Statkrafts irske havvindportefølje på 2,2 GW. CIP har således købt halvdelen af porteføljen for en ikke oplyst pris, oplyser parterne.

Konkret omfatter det nye partnerskab de tre faser af North Irish Sea Array (NISA) og Bore Array. Den foreslåede placering for NISA er ud for Dublins kyst, mens Bore Array efter planen skal ligge i Det Keltiske Hav. Den forventede investering for at løfte disse havvindprojekter ligger på over fire mia. euro i perioden frem mod 2030. 

- Vi er meget glade for at komme ind på det irske offshore marked og ser frem til at udvikle disse spændende projekter sammen med Statkraft. Ved at kombinere CIPs industrielle baggrund og internationale erfaring inden for havvind med Statkrafts erfaring med irsk vedvarende energi, vil partnerskabet muliggøre levering af vedvarende energi til irske hjem og virksomheder og bidrage til at nå regeringens ambitiøse dekarboniseringsmål, siger Nischal Agarwal, som er partner i CIP

Irland, som har en målsætning om syv GW havvind i 2030, står overfor at skulle afholde sit første havvindudbud her i begyndelse af 2023. På forhånd har syv projekter fået særstatus i udbuddet, og NISA1 på 500 MW er blandt disse projekter. 

I Statkraft håber man, at samarbejdet med CIP også kan blive en fordel for selskabet på den norske hjemmemarked. 

- Aftalen og samarbejdet med CIP giver os adgang til ekspertise og erfaring fra både bundfaste og flydende havvindprojekter. Projekterne i Irland vil gøre os endnu bedre positioneret til udvikling af både Sørlige Nordsjø II, Utsira Nord og fremtidige projekter i Norge.

amp

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/cip-bliver-partner-med-statkraft-om-udviklingen-af-2-2-gw-irsk-havvind

GDPR