Cadeler A/S har mandag underskrevet to kontrakter med ikke-offentliggjorte kunder for anvendelsen af det kommende vindinstallationsfartøj, Wind Mover. Fartøjet er i øjeblikket under konstruktion på Hanwha Ocean Shipyard i Sydkorea. Det oplyser Cadeler i en pressemeddelelse.
Kontrakterne, der er indgået som en samlet aftale, dækker hele perioden fra Wind Movers ankomst til Europa efter levering fra værftet, hvilket ventes at ske i fjerde kvartal i år, og frem til fartøjets næste planlagte installationsprojekt. Den samlede estimerede kontraktværdi kan nå op på 560 mio. kr. (75 mio. euro), afhængigt af den endelige leverings- og tilbageleveringsdato samt arbejdets omfang, der potentielt inkluderer både O&M og installationsservices.
Wind Mover bliver det andet af to avancerede M-klasse vindinstallationsfartøjer i Cadelers nybygningsportefølje. Skibene er designet til at installere næste generations offshore-vindmøller, der i øjeblikket bliver implementeret globalt. Wind Mover forventes leveret i fjerde kvartal af 2025, mens søsterskibet Wind Maker blev leveret til Cadeler i januar 2025.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.