DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Bornholmsk startup vil overvåge havmiljøet med ny teknologi

Tech-virksomheden Sensemakers har udviklet en ubemandet sensorbåd, der kan måle vandkvalitet og filme havbunden.
3. MAR 2025 13.42
Erhverv
Klima
Offshore
Teknik & Miljø

Tech-startuppen Sensemakers fra Nexø har udviklet et flydende fartøj, der kan overvåge havmiljøet. Fartøjet, kaldet Sally, er designet til at måle vandkvalitet og filme havbunden, og virksomheden har ambitioner om at udbrede teknologien internationalt. Det skriver TV2 Bornholm.

- Vi vil gerne lave noget, som gør os klogere på havnaturen. Havet ser flot ud på en solskinsdag, men vi ser i nyhederne, at det ikke altid forholder sig sådan under overfladen. Ikke alle steder har havet det lige godt, og vi vil gerne have mere viden om biodiversitet, fisk, planter og vandkvalitet. Så vi tænkte, at det må vi kunne lave en smart løsning på, siger adm. direktør for Sensemakers Søren Femmer Jensen.

Sally er en ubemandet overfladefartøj (USV), der kan måle parametre som saltindhold, iltniveau og bakterieforekomst, samtidig med at den scanner havbunden. Sensorbåden har en rækkevidde på 40 kilometer og kan styres via internettet. Batteriet har en driftstid på 12 timer mellem opladninger.

Designet bag Sally kommer fra Jacob Brömauer, der tidligere arbejdede som designer hos Porsche. Han flyttede fra Tyskland til Bornholm for tre år siden og har siden været en del af Sensemakers.

- Jeg nyder arbejdet med denne startup. Det er meget anderledes end det store firma, jeg kommer fra. Her bestemmer jeg det hele med min lille gruppe kolleger. Vi laver et produkt, der er behov for, og jeg kan bruge min viden fra mit tidligere job, siger Jacob Brömauer.

jel

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/bornholmsk-startup-vil-overvaage-havmiljoeet-med-ny-teknologi

GDPR