
Aldrig har så stor en del af det danske gasforbrug været dækket af biogas, som i første halvår 2023. Således dækkede biogas 35 pct. af gasforbruget i Danmark i første halvår af 2023. Det viser publikationen ”Fremtidens gassystem skabes lige nu”, som Evida netop har udgivet.
Konkret brugte kunderne i første halvår 2023 forbrugte 887 mio. m3 gas til varme, varmt vand og produktionsprocesser, sørgede de danske biogasanlæg for at sende 310 mio. m3 biogas ind i distributionssystemet.
Biogassen fortrænger naturgas, og i årets første seks måneder har det reduceret CO2-udledningen fra gasdistributionssystemet med ca. 769.000 ton. Det svarer til den årlige CO2-udledning fra omtrent 59.000 danskere.
- Måned for måned ser vi biogas fortrænge mere og mere naturgas fra gasforbruget. Det bidrager til den grønne omstilling af vores energiforbrug og er noget, vi kan bryste os af i Danmark. Vi oplever fortsat stor interesse i at få tilkoblet nye anlæg til gassystemet og i at udvide produktionen på de allerede etablerede anlæg, siger Kim Søgård Bering Kristensen, administrerende direktør i Evida, i en pressemeddelelse.
Lavere gasforbrug
Det samlede gasforbrug ligger ti pct. lavere sammenlignet med første halvår 2022, når man tager hensyn til forskelle i udetemperatur. Dermed fortsætter gasforbruget med at falde, som vi har set det over de senere år.
Hvor gaspriserne i 2022 fik de store gasforbrugere i industrien og varmeforsyningen til at sænke forbruget markant, er det i første halvår i år de private husholdninger og mindre erhverv, som primært bruger gassen til opvarmning, der driver faldet. Her spiller det en væsentlig rolle, at ca. 50.000 eller omtrent hver ottende gaskunde siden 2021 er konverteret til andre energikilder.
I første halvår 2023 blev ca. 40 pct. af gassen forbrugt i danske hjem og mindre virksomheder til især opvarmning, ca. 40 pct. blev brugt af industrien til procesformål, og ca. 20 pct. blev brugt i varmeforsyningen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.