DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Better Energy-koncernen samler driften i nyt selskab og har fortsat en betydelig udviklingsportefølje i Danmark, der består af ca. 30 projekter i forskellige udviklingsstadier.
Better Energy.

Better Energy samler driften i nyt selskab

Nyt selskab skal sikre fortsat udvikling og markedstilpasning i energivirksomheden Better Energy.
2. APR 2025 9.18
Energi
Research & Development

Etableringen af Better Energy Management A/S skal sikre en mere stabil og bæredygtig drift i en tid med økonomisk pres og skiftende markedsvilkår. Moderselskabet arbejder sideløbende videre med sin rekonstruktion. Det skriver Better Energy i en pressemeddelelse.

- Det at genskabe en bæredygtig drift med etableringen af Better Energy Management A/S har kun været muligt grundet den tålmodighed og opbakning, som kunder, leverandører, långivere og øvrige interessenter har vist. En særlig stor tak går til alle de mange medarbejdere, der har leveret en enorm og fuldstændig afgørende indsats gennem de sidste mange måneder, siger adm. direktør for Better Energy Rasmus Lildholdt Kjær, som er adm. direktør i Better Energy.

Det nye selskab, der har omkring 100 ansatte, skal fungere som managementselskab og levere services inden for asset management, EPC-management og projektudvikling. Asset management omfatter drift og vedligehold af solcelleparker, håndtering af strømsalg samt management af projektselskaberne. Den samlede portefølje udgør knap 2 GWp solenergikapacitet.

EPC-management omfatter bygge- og anlægsaktiviteter, primært på igangværende solcelleprojekter, men også fremtidige projekter med batteriløsninger.

Better Energy arbejder fortsat med en portefølje på ca. 30 solcelleprojekter i Danmark, der ligger i særskilte projektselskaber uden for rekonstruktionen. Fokus er nu rettet mod udviklingen af de mest relevante projekter i samarbejde med lodsejere, kommuner og netoperatører.

- Det handler om på den ene side i den aktuelle markedssituation ikke at levere et kortsigtet overudbud af grøn strøm, men omvendt være med til at sikre, at der i fremtiden er tilstrækkelig grøn strøm at producere, når elektrificeringen af samfundet forventet tager fart igen, siger Rasmus Lildholdt Kjær.

Etableringen af Better Energy Management A/S er led i en finansiel strategi, hvor virksomheden tilpasser sin struktur og frasælger udvalgte aktiver. Managementselskabet skal sikre stabilitet i forhold til kunder, banker og investorer og samtidig bidrage til rekonstruktionsprocessen.

- Vi tror fuldt og fast på den langsigtede finansielle bæredygtighed i Better Energy og den væsentlige rolle i at være med til at drive Danmarks transformation til vedvarende energi. Etableringen af Better Energy Management A/S er et afgørende og positivt skridt i retning af at sikre stabilitet og samtidig sikre, at centrale vedvarende energiprojekter fortsætter med at blive varetaget. Som finansiel partner vil vi fortsætte med at samarbejde med øvrige interessenter med henblik på, at Better Energy når sine strategiske mål og styrker sit lederskab inden for bæredygtige energiløsninger, siger bestyrelsesformand i P Capital Partners Anders Thelin.

jel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/better-energy-samler-driften-i-nyt-selskab

GDPR