DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
DK BESS
Jukka Pertola er nyt bestyrelsesmedlem i Norlys' kundeselskab
Norlys

Norlys henter Siemens-profil til bestyrelsen i kundeselskab

Jukka Pertola, tidligere adm. direktør i Siemens A/S, bliver nyt medlem af bestyrelsen i Norlys’ kundeselskab.
6. MAJ 2026 12.08
Erhverv
Navne

Norlys’ kundeselskab udvider bestyrelsen med erhvervsprofilen Jukka Pertola, der tidligere har været adm. direktør i Siemens A/S og i dag blandt andet er bestyrelsesformand i GN Group, Cowi og Siemens Gamesa Danmark. Det oplyser Norlys i en pressemeddelelse.

Jukka Pertola kommer til bestyrelsen med erfaring fra både energi- og telebranchen samt større integrations- og transformationsprocesser. Han var adm. direktør i Siemens A/S fra 2002 til 2017 og har siden haft en række bestyrelsesposter.

Udpegningen sker, mens Norlys arbejder på at samle kunder, produkter og processer på færre platforme efter etableringen af én samlet kundeforretning i 2024. Målet er ifølge selskabet at skabe en mere sammenhængende kundeoplevelse på tværs af energi, internet, tv og mobil.

- Norlys’ kundeforretning er midt i en omfattende transformation af forretningen og er samtidig i gang med en stor integrationsopgave. Jukka Pertola har fra sin tid som bestyrelsesformand i blandt andet Tryg erfaring med netop at sammenlægge organisationer og sætte dem op til at lykkes. Samtidig kender han både energi- og telebranchen indgående fra sin tid som direktør i Siemens, og vi ser frem til inddrage hans brede erfaring i bestyrelsesarbejdet, siger Gert Vinther Jørgensen, der er adm. direktør i Norlys og bestyrelsesformand i Norlys’ kundeselskab.

Jukka Pertola har også tidligere været bestyrelsesformand i Tryg, hvor han var med under opkøbet af svenske Trygg-Hansa og Codan i Norge. Han stod også i spidsen for bestyrelsen, da Siemens Wind Power og spanske Gamesa fusionerede i 2017. Han afløser Ulf Lund i bestyrelsen. Ulf Lund udtrådte i december 2025 i forbindelse med, at han blev ansat som kommerciel direktør i TV2.

amp

 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/norlys-henter-siemens-profil-til-bestyrelsen-i-kundeselskab

GDPR