Samfundet udvikler sig med hastige skridt – men det gør beredskabet ikke.
- Vi har forsømt at lade beredskabet udvikle sig sammen med samfundet. Det er præcis det, rapporten peger på, siger Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber, til DK Nyt om rapporten “Samfundsudviklingen og dens betydning for de kommunale beredskaber”, som udkom i slutningen af oktober.
Rapporten beskrives som et “opråb fra frontlinjen” og peger på strukturelle og prioriteringsmæssige problemer, der betyder, at kommunernes redningsberedskaber ikke har de nødvendige ressourcer og kompetencer til at håndtere nutidens udfordringer.
Bjarne Nigaard bruger et enkelt billede til at forklare problemets kerne:
- Beredskabet er Danmarks fælles katastrofeforsikring. Når noget rammer, skal forsikringen dække – og det kræver, at vi løbende justerer den, efterhånden som risiciene ændrer sig. Det er lidt som at glemme at opdatere sin husforsikring.
Efterslæb på 1,3 milliarder kroner
I forbindelse med beredskabsaftalen i slutningen af 2024 gjorde Danske Beredskaber opmærksom på, at de kommunale redningsberedskaber er kommet bagud.
Ifølge organisationen er der et økonomisk efterslæb på 1,3 milliarder kroner.
- Det er det efterslæb, vi vurderer, at det samlede danske redningsberedskab har, hvis vi skal op på et niveau, hvor vi kan følge med samfundsudviklingen, forklarer Bjarne Nigaard.
Bag milliarderne gemmer sig tre centrale udfordringer:
1. Manglende viden og uddannelse – brandfolk har brug for længere og mere omfattende uddannelsesforløb.
2. Mangel på fuldtidsbrandfolk – især i de dele af landet, hvor beredskabet i dag hviler på deltidsfolk.
3. Forældet materiel – udstyret er ikke gearet til at håndtere nye og mere komplekse opgaver.
Uddannelse på vej
Med beredskabsaftalen sker der dog noget på området.
"Et bredt flertal af Folketinget er enige om, at en erhvervsrettet uddannelse kan bidrage til at hæve kompetenceniveauet og gavne rekruttering og fastholdelse i beredskabet. Derfor er der igangsat forberedelser til at oprette en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse med henblik på stillingtagen i løbet af aftaleperioden," skriver minister for samfundsikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) i en mail til DK Nyt.
Han tilføjer, at det vil være naturligt, at ekspertpanelet, som er nedsat til at se på organiseringen af redningsberedskabet, også ser nærmere på uddannelses- og kompetencebehovet.
Selvom en længere og mere omfattende uddannelse til brandfolk er på vej, mener Bjarne Nigaard, at der stadig vil være mangler i kompetencer.
En af nutidens udfordringer er den grønne omstilling, som bl.a. betyder, at der skyder flere solcelleparker og Power-to-X-anlæg op – ofte i de områder af landet, hvor beredskabet er mere afhængigt af deltidsfolk.
Men deltidsbrandfolk har svært ved at udbygge kompetencer gennem daglige øvelser, som fuldtidsansatte gør løbende, når de ikke er ude på opgave. Og denne problematik vil en uddannelse ikke løse.
- De her mennesker har et andet fuldtidsarbejde. De kan ikke tage en to et halvt-årig uddannelse ved siden af. Det er en strukturel problematik – det er den måde, vi har indrettet vores beredskab på i Danmark, siger Bjarne Nigaard.
Den klassiske problematik
Den grønne omstilling er ikke den eneste udfordring. Byggerier bliver højere og mere komplekse, klimahændelser som stormflod og oversvømmelser bliver hyppigere – og samtidig er Danmark midt i en hybridkrig, som stiller nye krav til robusthed og koordinering.
Men selv når der er politisk erkendelse af problematikkerne og en politisk vilje til forandring ude i kommunerne, er det ikke nok. Det kræver nemlig et økonomisk råderum.
- Vi ender i den samme situation som på mange andre kommunale områder, hvor kommunerne siger, “vi skal bruge flere penge fra staten”, og staten svarer, “det er en kommunal opgave”, forklarer Bjarne Nigaard:
- Det er den klassiske problematik – og den rammer også beredskabet.
Umiddelbart ser det ikke ud til, at der er flere penge i sigte. I en mail til DK Nyt skriver Torsten Schack Pedersen, at "med aftalen om kommunernes økonomi for 2025-26 løfter vi kommunernes serviceramme markant, så de enkelte kommuner bl.a. får bedre mulighed for at prioritere redningsberedskabet."
Ministeren er dog enig i, at Danmark skal have "et stærkt beredskab i hele landet – og på tværs af kommuner og staten."
"Derfor har jeg nedsat et ekspertpanel, som vil se nærmere på organiseringen af redningsberedskabet og komme med input til sammenspillet mellem det statslige og de kommunale redningsberedskaber for at afdække og understøtte fremtidige behov i lyset af den sikkerhedspolitiske situation, klimaforandringer, grøn omstilling og civilbeskyttelse mv.," skriver han.
Han tilføjer, at med Aftalen om beredskabsområdet 2025-2026 blev et bredt flertal enige om at dække akutte behov i det statslige redningsberedskab, så det bl.a. "bliver bedre og i endnu højere grad kan understøtte de kommunale redningsberedskaber, når større hændelser som stormfloder, oversvømmelser og andre kriser rammer os."
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
