DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Topsoe har hovedkvarter i Lyngby på en adresse opkaldt efter grundlæggeren af virksomheden, Haldor Topsøe. Tirsdag aften er der udbrudt brand på virksomhedens fabrik i Frederikssund. (Arkivfoto). - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ansatte blev evakueret under brand i Topsoe-fabrik i Frederikssund

Politiet indleder en efterforskning for at klarlægge årsagen til en brand i Topsoes fabrik tirsdag aften.  
26. JUN 2024 9.07
Sikkerhed

Der udbrød tirsdag aften brand i en industribygning ved ingeniørvirksomheden Topsoes fabrik i Frederikssund. Det oplyste Nordsjællands Politi på den sociale platform X klokken 19.11.

Klokken 21.20 lyder det fra vagtchef ved Nordsjællands Politi Christian Illum, at branden er slukket, men at indsatsen vil vare adskillige timer endnu.

- Der er ingen tilskadekomne, det er en ren materiel brand, siger han.

Politiet indleder en efterforskning for at klarlægge årsagen til branden, skriver politikredsen på X. Det er endnu uvist, hvorfor branden er opstået.

Vagtchef Christian Illum siger, at der var cirka 50 mennesker på arbejde på fabrikken, da branden brød ud. De blev allesammen evakueret i god ro og orden og vil blive afhørt for at finde frem til, hvad der er sket.

- Vi har ingen indikationer på, at den er påsat. Men det er for at finde frem til, hvor i bygningen branden er opstået, siger han.

Der skal også foretages tekniske undersøgelser på stedet.

Brand i laboratorie

På Topsoes fabrik i Frederikssund produceres primært katalysatorer og i mindre omfang batterimateriale. Der produceres også et biprodukt, der anvendes til gødning.

Ulrik Møller Frøhlke, der er Topsoes presseansvarlige, siger til TV 2, at branden er opstået i et laboratorie. Det er altså ikke produktionen, der er ramt.

På Facebook skriver politikredsen, at der ifølge brandvæsenets indsatsleder ikke er giftige kemikalier i røgen.

- Der er næsten ingen vind, så røgen stiger lige op. Hvis de omkringboende alligevel oplever, at der driver røg ind over dem, skal de gå indenfor, og lukke døre og vinduer, skriver politiet.

Topsoe har hovedkvarter i Lyngby og to fabrikker i henholdsvis Frederikssund og Herning.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/ansatte-blev-evakueret-under-brand-i-topsoe-fabrik-i-frederikssund

GDPR