
Risø har siden 1958 spillet en vigtig rolle inden for dansk forskning i og udvikling af nye energiteknologier. I den ånd indgik DTU og Roskilde Kommune i efteråret 2023 en ny aftale om udvikling af Risø, der omfatter et uddannelsesmiljø med op til 400 kandidatstuderende, studie- og forskerboliger og en innovations- og erhvervspark med plads til 4000 arbejdspladser.
Den ambition fik for nyligt yderligere vind i sejlene, da energi- og fibernetkoncern Andel blev erhvervspartner til partnerskabet, der fremover vil lyde navnet Risø Gateway.
Med Andels tiltrædelse etableres en unik alliance mellem universitet, kommune og energiselskab, der med hver deres samfundsrolle, erfaring og kompetencer vil udvikle Risø Gateway til et globalt, dynamisk hotspot for bæredygtig energi og energisystemer, oplyser DTU i en pressemeddelelse.
- Ambitionen er at bringe forskning, uddannelse og erhvervsliv sammen om at gøre RISØ til et unikt innovationsmiljø, hvor fremtidens energiløsninger kan testes, markedsafprøves og skaleres, siger rektor på DTU, Anders O. Bjarklev.
Ambitionen for Risø Gateway er at rumme forskning og uddannelse i verdensklasse. Bl.a. har DTU besluttet at flytte to uddannelser til området inden 2030. Desuden er et tilstødende udviklingsareal på ca. 530.000 kvm udpeget til en ny innovations- og erhvervspark. Her vil Andel som erhvervspartner bidrage med kompetencer i forhold til at bringe ny, grøn teknologi på markedet.
- Vi lever i en tid, hvor vi som samfund er udfordret af klimaforandring, krig og forsyningskrise. Så der er i dén grad behov for nye visioner, alliancer og konkrete løsninger, der kan bane vejen for en grønnere fremtid. Det er især bydende nødvendigt, at vi udvikler flere klimaløsninger og energiteknologier, som kan skaleres og skabe markante resultater i et tæt samspil mellem forskning, erhverv og kunder. På Risø Gateway håber vi at skabe de optimale betingelser for netop dette,” udtaler Jesper Hjulmand, Group CEO i Andel.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.