DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Amerikansk oliegigant med nyt underskud og annoncerer fyringsrunde

Exxon Mobil vil afskedige op mod 15 pct. af sine ansatte globalt og 1.900 ansatte i USA. Tredje kvartalsregnskab skuffer.
4. NOV 2020 9.39
Økonomi

Den amerikanske oliegigant Exxon Mobil oplevede tidligere i år det første underskud i 32 år på grund af coronakrisen.

Siden har krisen holdt ved i hele industrien, men hvor flere europæiske olieselskaber har vendt tredje kvartalsregnskab til sorte tal, har Exxon Mobil præsenteret det tredje regnskab i træk med røde tal. 

I tredje kvartal har Exxon Mobil et underskud på godt 4,3 mia. kr. I årets andet kvartal var underskuddet på 6,8 mia. kr., mens underskuddet i første kvartal var på 3,9 mia. kr. 

Det får nu den amerikanske oliegigant til at annoncere store nedskæringer og fyringer. Op mod 1.900 personer forventes afskediget alene i USA, mens godt 15 pct. af de ansatte globalt vil blive sparet væk.

Tidligere har Exxon Mobil udmeldt, at man forventede at skære 1.600 stillinger væk i Europa ved udgangen af 2021.

Nedskrivning ulmer 

Derudover har Exxon Mobil endnu ikke revurderet de langsigtede oliepriser, som mange af de europæiske olieselskaber allerede har gjort, hvilket har medført enorme nedskrivninger.

Blandt andre BP og Shell har nedskrevet sine værdier for mere end 200 mia. kr., efter man har nedjusteret forventningerne til de langsigtede oliepriser. 

De amerikanske olieselskaber har indtil nu været tilbageholdende med at justere deres forventninger til oliepriserne og budgetterer med højere priser end deres europæiske konkurrenter. 

Syv af verdens største olieselskaber i de foregående tre kvartaler nedskrevet værdier for mere end 500 mia. kr.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/amerikansk-oliegigant-med-nyt-underskud-og-annoncerer-fyringsrunde

GDPR