
FREDERICIA / NYBORG: Havneselskabet ADP leverede i 2021 det bedste årsresultat nogensinde med rekordhøj vækst i både omsætning og indtjening, lyder det i en pressemeddelelse.
Selskabet der står bag Fredericia og Nyborg havne, driver Middelfart Trafikhavn, samt er medejer af Taulov Dry Port har været tilsmilet af høje godsvolumener på ADP-havnene, stigende markedsandele samt en særdeles positiv udlejning i Taulov Dry Port.
- Bestyrelsen glæder sig over, at ADP leverer et historisk godt resultat med høj vækst i omsætning og et særdeles solidt driftsresultat. ADP’s stærke position og udvikling er resultatet af et godt erhvervssamarbejde og politisk opbakning fra vores ejerkommuner. Der skal lyde en stor tak til ADP’s aktionærer for samarbejdet omkring ADP’s strategiske udvikling, siger Erik Østergaard, bestyrelsesformand i ADP A/S.
Blandt de positive resultater fremhæver selskabet selv containerforretningen, der med rekordhøje 104.284 TEU har oplevet en stigning i tonnagen på 32,5 pct. sammenlignet med 2020.
Alt i alt ender driftsresultatet (EBITDA) for 2021 på et historisk højt niveau på 88,4 mio. kr., hvilket er 53 pct. bedre end driftsresultatet i 2020. Efter skat lyder resultatet på ligeledes rekordhøje 104 mio. kr., mod et 2020 resultat på 66,6 mio. kr. Resultatet blev realiseret ud fra en omsætning på 177 mio. kr. mod 131,1 året før.
Stor stigning i godstransport
Godsomsætningen på havnene i Nyborg og Fredericia har været kraftigt stigende. Samlet set ender godsomsætningen i 2021 på 7,6 mio. tons mod 6,8 mio. tons i 2020, hvilket er en vækst på 12,5 pct.
Den store vækst tilskrives bl.a. effekten af den transformation, som ADP igangsatte for år tilbage, hvor især udviklingen af Taulov Dry Port har styrket Fredericia som knudepunkt for transport og logistik.
- Udviklingen af Taulov Dry Port har været en afgørende strategisk satsning, som nu viser sig med øget konsolidering af gods og virksomheder i vores område. Vi har fuld udlejning på de første 100.000 kvm lager- og logistikbyggeri, stigende markedsandele på containerforretningen og generelt meget høje volumener på de øvrige forretningsområder, siger Rune D. Rasmussen, CEO i ADP A/S.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.