DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

ADP med historisk godt halvårsregnskab

Havneselskabet forventer at overgå sidste års rekordregnskab
23. AUG 2022 10.48
Havne
Økonomi

FREDERICIA / MIDDELFART: Væksten i det kommunaltejede havneselskab ADP, der driver Fredericia Havn, Nyborg Havn, Middelfart Trafikhavn og Taulov Dry Port, fortsætter. 2021 bød på et rekordregnskab målt på både overskud (88,4 EBITDA) og omsætning (177 mio. kr.) og første halvdel af 2022 fortsætter i samme spor. 

Havneselskabet har således realiseret en omsætningsfremgang på 16,5 pct svarende til 14,4 mio. kr. og et ekstraordinært godt driftsresultat på 49,1 mio. kr., som er 7,6 pct. bedre end første halvår af 2021 - alt i alt et historisk godt halvårsresultat. Omsætningsfremgangen sker bredt i flere forretningsområder, oplyser selskabet i en meddelelse.

I første halvår af 2022 har ADP således haft en vækst på 16,5 pct. i den samlede godsomsætning, der i første halvår 2022 udgjorde 4,0 mio. tons – 0,4 mio. tons mere end samme periode sidste år. Fremgangen i godsomsætningen skyldes især meget stor aktivitet på containerforretningen, på agri-bulk, recycling produkter og flydende bulk samt en fortsat stor udlejningsaktivitet i Taulov Dry Port.

Containerforretningen har gennem første halvdel af året ligget på et ”all time high” niveau og slutter samlet set på i alt 52.269 TEU og med en fremgang i tonnagen på ni pct. 

- Det historisk gode halvårsresultat med høj vækst i omsætningen og et solidt driftsresultat er et stærkt afsæt i vores videre strategiske udvikling af det grønne transportknudepunkt, hvor især efterspørgsel efter containertransport og centralt beliggende lager-og logistikejendomme vil stige i takt med vores omverdens fokus på klimavenlige transportformer. Særligt væksten i containerforretningen er ganske flot, og derfor er den kommende havneudvidelse i Fredericia afgørende for vores udvikling og kommende indsatser inden for den grønne omstilling siger Rune D. Rasmussen, CEO i ADP A/S.

ADP A/S forventer et marginalt bedre resultat før skat for 2022 end årsresultatet for 2021, som lå på 104 mio. kr.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/adp-med-historisk-godt-halvaarsregnskab

GDPR