
Flere og flere krydstogtskibe vælger at anløbe Aarhus Havn, og det ser ud til, at 2023 kan byde på endnu en ny rekordsæson med 68 anløb.
De mange skibe udgør dog en potentiel stor klimabelastning, da motorerne på skibene normalvis står tændt i døgndrift også når de er i havn for at sikre strøm til skibets.
Den klimabelastning har skibene dog siden i sommer haft mulighed for at udgå i Aarhus Havn, da havnen kunne åbne Danmarks første landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Indtil videre har 40 pct. af skibene,som har anløbet Aarhus Havn benyttet landstrømmen.
Det tal vil havnen have højere og, og derfor vil havnen nu give skibene et yderligere incitament til at benytte landstrømsanlæggene. Således vil man fra næste sæson møde krydstogtskibene med en ny afgift i havnen, hvis de ikke skifter dieselmotorerne ud med grøn strøm fra landstrømanlægget.
- Vi valgte at gå forrest, da vi etablerede landstrøm til krydstogtskibene, og nu vælger vi så at træde endnu et skridt foran, når det handler om at skabe de rette incitamenter til at koble sig på anlægget og modtage strøm. Det er helt afgørende for miljøet, at vi får nedbragt den lokale forurening, og det vil vi gerne bidrage til, fortæller Thomas Haber Borch, der er CEO hos Aarhus Havn.
Aarhus Havns nye afgiftsmodel betyder, at der pålægges en ekstra afgift på 75 øre pr. bruttoregisterton (BRT) til de krydstogtskibe, der anløber krydstogtkajen i Aarhus og ikke kobler sig på landstrømsanlægget. Det betyder en ekstra afgift på mellem 50.000 – 75.000 kr. pr. krydstogtskib.
Aarhus Havns afgiftsmodel for krydstogtskibe træder i kraft 1. januar 2024. Pengene fra afgiften vil Aarhus Havn øremærke til nye initiativer målrettet grøn omstilling og bæredygtighed.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.