DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
På Island arbejder man med at rense luften for CO2 - blandt andet på en fabrik nær Reykjavik (billedet). Nu skal et projekt på Skive-egnen forhåbentlig gøre noget tilsvarende. Her er planen, at CO2 skal pumpes ned i askelag. (Arkivfoto)
Halldor Kolbeins/Ritzau Scanpix

60 års dansk CO2 kan blive kalksten under Skive

Et banebrydende dansk projekt kan vende op og ned på måden, vi løser problemerne med CO2 på i de næste mange årtier og med en helt miljøvenlig løsning.
13. JUN 2023 8.19
Carbon Capture & Storage
Natur

Forskere og virksomheder verden over leder overalt efter magiske metoder til at løse klodens enorme klimaproblemer med CO2. Herunder masser af lagring af CO2 i en meget lang fremtid. Men et dansk forskerhold har nu opsigtsvækkende udviklet en ny, lovende og bæredygtig løsning - lige under fødderne på os ved Limfjorden.

For undergrunden omkring Skiveegnen har helt unikke askelag, som varigt på fast form kan omdanne og ikke bare oplagre hele Danmarks CO2-udledning. Ikke bare nu, men for de næste 60 år via helt naturlige processer. Helt op mod 2,6 gigaton CO2.

- Pumper vi CO2 ned i jorden der, reagerer den af sig selv med de lokale askelag og bliver bare til kalksten, siger professor Christian Tegner fra Institut for Geoscience, Aarhus Universitet.

Island har gjort det samme: Forholdene bedre i Skive

Island har siden 2014 udnyttet en lignende teknik. Men en meget mere porøs undergrund i Danmark har store miljøfordele.

- Vi skal ikke som dem tilføre masser af vand, som jo er en vigtig ressource både nu og fremover. Det gør den danske proces mere bæredygtig og teknologisk set enklere, når vi bare skal pumpe CO2 direkte ned, siger han.

Forskerne har kendt de porøse askelag i århundreder. Men de tænkte, at det nok ikke ville batte tilstrækkeligt i forhold til C02.

- Men da vi fik kikket nærmere på det, så er potentialet helt vildt. Og det er også en ret enkel teknik, som der er håb om, kan udvikle en lokal industri og eksporteres til andre lande, siger Christian Tegner.

Der er allerede udledt så meget CO2, at en reduktion af udledningerne ikke længere er nok for at nå de globale klimamål. Derfor er indfangning og lagring af store mængder CO2 i Jordens indre blevet et af de store dyr i åbenbaringen.

Dermed kan de danskere forskeres metode bliver meget interessant for regioner med den rette geologi.

Projektet på Skiveegnen kan desuden have potentiale til at blive et vendepunkt for den grønne omstilling i Danmark med en mere varig og bæredygtig løsning for CO2.

- Projektet kan spille en rolle i at opfylde de ambitiøse danske politiske mål om at reducere udledningen af drivhusgasser inden 2030 og 2050, siger Hamed Sanei, som er professor ved Institut for Geoscience, Aarhus Universitet.

Første forsøg går i gang i 2024

Anne-Mette Langvad er projektchef i den selvejende Klimafonden Skive, som skal bidrage både til den grønne omstilling og samtidig til den lokale erhvervsudvikling, uddannelse og forskning.

- Det er kæmpestort for at os, at vi kan markere os og blive et levende laboratorie for nye grønne løsninger. Vi ser det her som et muligt erhvervseventyr, siger hun.

Fonden vil gerne være med til at udvikle forretningsmodeller for, hvornår det kan betale sig at lagre eller omdanne CO2.

- Vi har et motto om at løse problemer, der er større end os selv.

- Nok har vi selv udfordringer med CO2. Men det er der mange andre steder i verden, der har, og som har en undergrund, der kan udnytte vores teknologi, som ikke er superavanceret.

Skive blev sidste år af Dansk Industri udpeget som Danmarks grønneste kommune. Det første større forsøg med at bruge teknikken går i gang i 2024.


/ritzau/

Fakta:

  • C.ASH er en forkortelse af "Carbon-fixing by Volcanic Ash".
  • Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Klimafonden Skive og Energibyen, Skive Kommune, og Morsø Kommune.
  • Aarhus Universitet har ansvaret for den forskningsmæssige del af projektet.
  • Klimafonden Skive har ansvaret for faciliteringen af den lokale erhvervsudvikling og den samlede projektledelse.
  • Energibyen, Skive Kommune har ansvaret for mobilisering af lokalsamfundet.

Kilde: Klimafonden Skive

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/60-aars-dansk-co-sub-2-sub-kan-blive-kalksten-under-skive

GDPR