DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
NKT havde i 2025 endnu et år med stærkt vækst. Væksten bliver dog i bedste fald beskeden i det kommende år, forventer kabelproducenten. (Arkivfoto.)
Torben Klint/Ritzau Scanpix

2025 blev endnu et rekordår for NKT – men venter lavere vækst i 2026

Koncernen løftede operationelt EBITDA til rekordniveau, men venter lavere vækst i 2026
25. FEB 2026 8.46

Den danske kabelproducent NKT A/S leverede endnu et stærkt og vækstfyldt resultat i 2025. Her formåede virksomheden at øge omsætningen til 2.722 mio. euro fra 2.489 mio. euro året før, svarende til en organisk vækst på 6 pct. Det operationelle EBITDA steg til 390 mio. euro mod 344 mio. euro i 2024 og nåede dermed det højeste niveau i selskabets historie. Årets resultat udgjorde 275 mio. euro mod 236 mio. euro året før. 

Rekordresultatet kom på trods af et fjerde kvartal, der bød på negativ organisk vækst. Her faldt omsætningen således til 643 mio. euro fra 693 mio. euro året før, svarende til en organisk vækst på -8 pct. Det operationelle EBITDA udgjorde 85 mio. euro mod 90 mio. euro i samme periode året før. Faldet skyldtes primært nedtrapningen af et større højspændingsprojekt i Solutions, mens både Applications og Service & Accessories øgede deres bidrag i kvartalet. EBITDA-marginen steg til 13,2 pct. fra 13,0 pct. året før. Men det forhindrede altså ikke rekordresultatet for året, som naturligt flæder NKT's direktør.

- 2025 var endnu et stærkt år for NKT, kendetegnet ved disciplineret eksekvering og fortsat fremdrift på de strategiske prioriteter. Vi forbedrede vores finansielle performance, fastholdt vores ledende position i kabelindustrien og fortsatte fremdriften i de igangværende investeringer i kapacitetsudvidelser med henblik på at skabe fremtidig vækst. Vi lancerede også vores nye strategi, Charging Forward, sammen med nye finansielle ambitioner frem mod 2030, siger Claes Westerlind, der er adm. direktør i NKT, i en pressemeddelelse.

Rekordresultatet fortsætter en markant fremgang over flere år. Siden 2021 er omsætningen målt i standardmetalpriser steget fra 1.263 mio. euro til 2.722 mio. euro, mens det operationelle EBITDA i samme periode er vokset fra 131 mio. euro til 390 mio. euro.

Alle tre forretningsområder bidrog til fremgangen i 2025. Solutions øgede omsætningen med 108 mio. euro og leverede 7 pct. organisk vækst, mens det operationelle EBITDA steg til 258 mio. euro. Applications voksede 11 pct. organisk og løftede det operationelle EBITDA til 89 mio. euro. Service & Accessories leverede 22 pct. organisk vækst og et operationelt EBITDA på 60 mio. euro.

Højspændingsordrebogen udgjorde 10,2 mia. euro ved udgangen af året. Derudover havde selskabet kapacitetsreservationer på over 3,5 mia. euro.

Venter opbremsning i 2026

Med den nye strategi, Charging Forward, fortsætter NKT investeringerne i udbygning af produktionskapaciteten inden for højspænding frem mod 2027. Strategien rummer finansielle ambitioner om at løfte det operationelle EBITDA til over 900 mio. euro frem mod 2030.

Det bliver dog ikke i 2026, at NKT forventer, at en stor del af den målsætning skal opnås. I det kommende år forventer NKT en omsætning på 2,63-2,78 mia. euro målt i standardmetalpriser og et operationelt EBITDA på 360-410 mio. euro. Det svarer til en forventet EBITDA-margin på cirka 13-15,5 pct. mod 14,3 pct. i 2025. Så i bedste fald kun en beskeden vækst ift de seneste års vækstrater, hvor det operationelle EBITDA er næsten tredoblet siden 2021.. 

I 2025 blev marginen påvirket negativt med omkring 1 pct.-point som følge af øgede omkostninger og ansættelser. Ifølge selskabet ventes marginen at blive midlertidigt presset i 2026, når omkostninger og bemanding øges forud for produktionsopskaleringen i 2027.

"De finansielle forventninger til 2026 afspejler en svagt negativ vækst i Solutions som følge af manglende yderligere produktionskapacitet, et normaliseret niveau af tillægsordrer og et lavere niveau af underentrepriseomsætning sammenlignet med 2025", oplyser NKT i årsrapporten.

Ved udgangen af 2025 udgjorde den nettorentebærende gæld -963 mio. euro mod -1.280 mio. euro året før.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/2025-blev-endnu-et-rekordaar-for-nkt-men-venter-lavere-vaekst-i-2026

GDPR