DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Vestas bliver foretrukken leverandør på endnu et GW-projekt

28. SEP 2022 13.41
Offshore
Ordre

Blot få dage efter at Pkn Orlen og Northland Powers joint venture pegede på Vestas som foretrukken leverandør til det polske 1,2 GW projekt Baltic Power, er Vestas tæt på endnu en ordre i gigawatt-klassen.

Således har Inch Cape Offshore Limited, et joint venture mellem Red Rock Power Limited og ESB valgt Vestas som mølleleverandør til Cape Offshore Wind Farm som skal ligge i skotsk farvand 15 km ud for Angus-kysten i den østlige Skotland.

Møllerne som Vestas skal levere, hvis aftalen bliver endeligt bekræftet, er deres kommende flagsskibsvindmølle V236-15,0 MW. I alt skal Vestas levere 72 styks af møllen, som også var den foretrukne til Baltic Power projektet. 

- Offshore vindmølleprojekter udvikler sig hurtigt, og Vestas er stolte af at spille en ledende rolle i denne ekspansion med vores brancheførende offshore teknologi. Vi er beærede over at være blevet valgt som foretrukken leverandør af Inch Cape Offshore Limited, siger Nils de Baar, der er chef for Vestas Northern & Central Europe.

Har handlet med Vestas før

Parterne bag Inch Cape Offshore Limited, Red Rock Power Limited og ESB, er begge Vestas-kunder for vindmølleprojekter på land, men aftalen er den første begge parter har indgået med Vestas offshore.

- Dette er endnu et vigtigt skridt i udviklingen af Inch Cape Offshore Wind Farm, som vil være Skotlands største enkeltkilde til vedvarende energi, når den tages i brug. Vestas har et væld af international erfaring, og vi ser frem til at arbejde sammen med teamet om at levere dette betydningsfulde projekt, lyder det i en udtalelse fra Inch Cape Offshore Limited. 

Inch Cape Offshore Limited sikrede sig en Contract for Difference i Storbritanniens fjerde CfD-tildelingsrunde, som blev afsluttet den 7. juli i år. For nylig annoncerede virksomheden at den påtænkte at benyttet Renewables Hub ved Port of Dundee som præ-montageplads og Port of Montrose som projektets O&M-base.

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/vestas-bliver-foretrukken-leverandoer-paa-endnu-et-gw-projekt

GDPR